GA viste flaget på Folkemødet
Tirsdag 09. juni 2015
GA havde for tredje år i træk en delegation med til Folkemødet på Bornholm, hvor politikere og andre beslutningstagere forsamles i Allinge. Programmet for GA bød i år på bl.a. deltagelse i paneldebatter samt aktiv networking rundt til forskellige arrangementer.
GA’s administrerende direktør Thomas Torp deltog i to velbesøgte paneldebatter hos henholdsvis Dansk Kommunikationsforening og Holm Kommunikation. Førstnævnte debat blev skudt i gang af USA’s ambassadør i Danmark, Rufus Gifford, inden paneldebatten blev indledt med bl.a. Morten Messerschmidt, Mette Touborg og Thomas Torp.
Ved den anden debat, hvor Thomas Torp var med i panelet, deltog bl.a. redaktør David Trads og den markante næstformand for Dansk Journalistforbund, Lars Werge.
Derudover var GA repræsenteret igennem samarbejdet med Grafisk Bar, der havde sat fokus på de arbejdsmiljømæssige konsekvenser af natarbejde ved at inviterer sexologen Joan Ørting til at fortælle om natarbejde og sex.
GA havde på forhånd fravalgt at have en stand som de foregående år. Erfaringerne viser, at standen primært besøges af forbipasserende, der vil deltage i quizzer og lignende og ikke af de politiske beslutningstagere og samarbejdspartnere, som GA skal pleje forbindelserne med i forbindelse med folkemøderne. Standene de foregående år har været sat op i regi af Tryksagskampagnen, hvor netop de almindelige borgere har været målgruppen, så der har den platform været mere relevant i forhold til budskabet.
Læs også
Virksomheder kan forberede sig på nye krav til løngennemsigtighed, selvom den danske lovgivning endnu ikke er på plads. EU-direktivet skal være implementeret i juni 2026.
Lovgivning, forbrugeradfærd og designtrends var på dagsordenen, da Emballagedagen 2025 samlede rekordmange aktører fra hele emballageværdikæden. Dagen bød på konkrete eksempler, ny viden og opfordringer til at bruge data og emballage mere strategisk.