Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

FSC®-gruppeordning: Flere små virksomheder melder sig ind

FSC®-gruppeordning: Flere små virksomheder melder sig ind Når små virksomheder skal dokumentere overfor kunderne, at deres produkter stammer fra ansvarligt skovbrug, bruger de i stigende grad GRAKOMs FSC®-gruppeordning, fordi det giver flere fordele på en gang.
Pia Osbæck
Redaktør Pia Osbæck
Fredag 13. januar 2023
Når små virksomheder skal dokumentere overfor kunderne, at deres produkter stammer fra ansvarligt skovbrug, bruger de i stigende grad GRAKOMs FSC-gruppeordning, fordi det giver flere fordele på en gang.

GRAKOMs FSC-gruppeordning er nu oppe på at have 40 medlemmer. Milepælen viser, hvor vigtigt det er for små virksomheder at kunne tilbyde deres kunder at spore produkter tilbage til deres oprindelse.

Men det er ikke kun dokumentationen, som små virksomheder med max. 15 medarbejdere, får ud af at være medlem af FSC-gruppeordningen, fortæller GRAKOMs rådgivningschef for ESG & bæredygtighed, Per Kaae Hansen.

Baggrunden for at oprette FSC-gruppeordningen i 2012 for GRAKOMs medlemmer var, at det er en meget bekostelig affære at købe sit eget FSC-certifikat.

Med gruppecertifikatet bliver certificeringen langt billigere og virksomhederne slipper samtidig for en del administrativt arbejde, der er forbundet med ajourføring af procedurer og klargøring af dokumentation til audit. Desuden står GRAKOMs ESG & miljøafdeling klar med rådgivning.

Deslers Grafisk Hus er en af de nyere medlemmer af FSC-gruppeordningen. Herfra siger Lone Lambert Andersen:

”Det har været godt som nyt medlem at kunne læne sig op af de personer hos GRAKOM, som vi har fået tilknyttet med de tvivlsspørgsmål der har været.”

De små virksomheder står for det meste produktion
Ordningen er rettet mod små og mellemstore virksomheder, der samlet set står for en ikke uvæsentlig del af den samlede produktion.

”Og med GRAKOMs ordning er det meget nemmere – og langt billigere – for disse virksomheder end, hvis man skal have sin egen FSC-certificering. Vi kan se, at virksomhederne har taget ordningen til sig, og det er vi rigtig glade for,” siger Per Kaae Hansen.

Læs mere om ordningen her og kontakt en fra GRAKOMs ESG-afdeling, hvis du ønsker at høre mere om ordningen.

FSC-C109833

Læs også
Scanstar er en nordisk emballagekonkurrence, der fokuserer på bæredygtig emballage. Læs her, hvem der kan deltage.
Det er et kæmpeløft til magasinbranchen, at der er lavet en pulje til magasiner på 30 mio. kr. Men branchen er ikke helt tilfreds med de rigide krav.