Fremtidens kontor har ikke fire vægge

De mobile arbejdspladser er på vej frem. Men det er ikke alle brancher, der kan flytte ned i en kuffert lige foreløbig, mener arbejdslivsforsker Anders Raastrup Kristensen. Og nogle virksomheder er faktisk begyndt at trække helt i den anden grøft.

»Grænserne for, hvad man behøver lave hvor, flytter sig. Vi ser nu, at vestlige arkitektfirmaer laver hovedtegningerne til deres projekter herhjemme og så sender de mere detaljerede skitseringer ned for at blive lavet i Indien. Sundhedsvæsenet er også i stand til at udføre scanninger herhjemme på patienter for derefter at sende billederne ned for at blive vurderet af en læge i Polen. Og det danske Ritzau har faktisk en afdeling i Australien, der gør det muligt at dække nyheder om natten uden at give folk natarbejde, da deres døgnrytme er modsat vores.«

Hvad skal der til for at skabe en 100 pct. mobil arbejdsplads?

»For det første skal man gøre sig fuldstændig uafhængig af tid og sted. For det andet kræver det, at man arbejder med en form for vidensarbejde og teknologi, der gør, at man kan arbejde på Bali såvel som i sommerhuset. For det tredje kræver det en kultur i virksomheden, hvor man ikke er så optaget af fysisk synlighed og tilstedeværelse. Der skal i højere grad være fokus på det resultatorienterede. Det er en del nemmere at vurdere, hvor meget man har udrettet, når man skal møde fysisk op et sted i et tidsrum, der hedder 8-16.«

Hvad er problematisk ved det?

»Synlighed. Man kan risikere at forsvinde for sine kollegaer, sin chef eller sine kunder. Hvis du konsekvent sidder et andet sted, skal du være utrolig dygtig til selv at gøre opmærksom på dine resultater for at få de attraktive opgaver. Derudover er der reglementer og lovgivning. Hvis du holder dig inden for EU og den fri bevægelighed, er det forholdsvis simpelt. Men lige så snart du starter virksomhed på Bali eller i Sydamerika, bliver told og skat en udfordring. Man kan jo ikke bare opholde sig i et land for evigt på turistvisum. Så for de fleste er det mest oplagt at flytte sig fysisk rundt, men beholde virksomhedens tilknytning til Danmark. En tredje faktor kan være det sociale. Når vi har lavet forsøg med kontoransættelse vs. hjemmearbejde, har det vist sig, at deltagerne, der arbejdede hjemme, ikke havde lyst til at gøre det fuldtid af den primære årsag, at de savnede at være sammen med deres kolleger. Én ting er samværet under møder og aktiviteter på arbejdspladsen, men rigtig mange ting sker også bare, når man netværker over kaffemaskinen.« 

Hvorfor er det så alligevel så attraktivt?

»Det er en stigende tendens, fordi fleksibiliteten gør, at folk nemmere kan få arbejdsliv og privatliv til at hænge sammen. Mange foretrækker blandt andet muligheden for at stoppe arbejdet tidligere om eftermiddagen, så de kan nå at hente børnene i daginstitutionen om eftermiddagen. Og så arbejder de lidt om aftenen i stedet.  Der er ikke opgørelser over, hvor mange danske virksomheder der er 100 pct. mobile. Men en EU-undersøgelse har vist, at 43 pct. af danskerne har mulighed for at arbejde hjemmefra, hvilket er en del mere end andre EU-lande. «

Er det så fremtiden? Kan alle danskere begynde at drømme om frokostpausen  på et surfbræt? 

»Nej, som det ser ud nu, så er det stadig en ret umulig opgave for eksempelvis en produktionsarbejder, der skal flytte en fysisk ting fra A til B. Men vi har ikke det samme omfang af producentvirksomheder i Danmark som tidligere. Men alle dem, der arbejder med immaterielle ting, og hvis jobs er ramt af globaliseringen, de kan i princippet, ja. Designere og arkitekter kan sagtens indrette sig mobilt, men det er helt klart nemmest at udføre, hvis man er et lille firma med få ansatte, der består af eksempelvis familiemedlemmer. Nogle virksomheder er faktisk også begyndt at gå tilbage til, at man skal være til stede på arbejdspladsen, fordi der er en opfattelse af, at det fysiske, sociale samvær styrker innovationen.«