Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Fotografer glædes over nedskudt EU-forslag

Fredag 10. juli 2015

Et kontroversielt forslag om at indskrænke retten til at fotografere i det offentlige rum blev i går skudt endegyldigt ned af et markant flertal i EU-parlamentet, og det vækker glæde hos Grakoms nye foreningsmedlem, Dansk Fotografisk Forening, DFF.

- Det er super, at vi har fået lov til, at beholde vores lovgivning. Den er nemlig god. I lande som bl.a. Frankrig og Spanien er det forbudt at gengive offentlige bygninger, og sådan har det været i mange år. Så for dem var det naturligt at mene, at det var deres lovgivning, der skulle gælde på samme måde, som vi har ment, at det var vores, lyder det fra DFF's formand Jens Erik Bæk.

Forslaget, der skulle beskytte ophavsretten til bygninger i samtlige 28 EU-lande, havde på forhånd vakt stor opstandelse, og DFF's foreningschef, Bent Nygaard Larsen, deltog i et høringsmøde, hvor han var en af række talere imod.

- Der var syv talere, der pegede på problemerne i forslaget, men det var kun Bent Nygaard, der kom en løsning. Nemlig at de regler vi har i Danmark, ville være en forbedring for alle, fortæller Jens Erik Bæk, og fortsætter:

- Hvis man skal sige noget, har vi nok været for sent ude med at opdage, at den her lovgivning var på vej. Nu skal vi så tage teten og komme med nogle forslag, som de kan acceptere sydpå.

I Danmark kan man frit bruge fotografier af bygninger, men ikke af kunstværker. En reklamefotograf må med andre ord godt tage et billede af en model med Christiansborg som baggrund, men skal indhente tilladelse, hvis det samme skal gøres med Den Lille Havfrue.

Samtlige danske EU-parlamentarikere støttede, at forslaget skulle slettes fra en kommende reform af EU-lovgivning om ophavsret.

(Billede: Bent Nygaard Larsen i lyseblå skjorte og Jens Erik Bæk med kamera)

Læs også
Det blev et ja ved afstemningen om Forligsmandens mæglingsforslag, og dermed er de nye overenskomster gældende. 
Det er en ny rolle, men én han går til med både ydmyghed og ambitioner. Adm. direktør i Jydsk Emblem Fabrik, René Milholt, er netop valgt ind i GRAKOM og GRAKOM Arbejdsgiveres bestyrelse. Her ser han frem til at give promotionbranchen en stemme i drøftelserne om kommunikationsindustriens vilkår og fremtid.