FOTOGRAF: DU har ophavsretten! Brug den klogt

Et eksempel på en skønsmæssig godtgørelse forelå i foråret 2015, hvor Liberal Alliance anvendte et fotografi af den nuværende statsminister Lars Løkke Rasmussen, der fandtes på Venstres hjemmeside. Billedet var taget af en fotograf, der havde ophavsretten til værket, og som ikke havde givet tilladelse til Liberal Alliances anvendelse. Da Liberal Alliance ikke ville betale for krænkelsen, blev sagen indbragt for domstolene. Østre Landsret fastslog i anden instans, at Liberal Alliance havde krænket fotografen.

Som begrundelse for afgørelsen blev det for det første fremhævet, at det forhold, at fotografiet var tilgængeligt på Venstres hjemmeside til brug for pressen, ikke indebar, at der var givet samtykke til brug af fotografiet til andre formål end formidling af nyheder. For det andet havde fotografen krav på at blive navngivet, når hans fotografi blev anvendt. For det tredje blev billedet brugt i en kampagne for Liberal Alliance og endda mod bestilleren af portrætfotografiet.

Som følge af krænkelsen blev Liberal Alliance pålagt at betale et vederlag svarende til 30.000 kr. under hensyn til, at fotografiet var anvendt tre gange i landsdækkende aviser. Partiet blev endvidere dømt til at betale en godtgørelse på 15.000 kr. for ikke-økonomisk skade, og endelig blev partiet idømt en bøde på 10.000 kr. for grov uagtsom overtrædelse af ophavsretsloven.[/fact]
Hvornår er et fotografi ophavsretligt beskyttet? Og hvilke rettigheder har jeg som fotograf? Det er meget enkelt: Den, som frembringer et litterært eller et kunstnerisk værk, har ophavsretten til værket ifølge ophavsretsloven. Ophavsretten til et fotografi stiftes umiddelbart ved frembringelsen uden iagttagelse af nogen formalia. Fotografen har altså eneret til at udnytte, offentliggøre og fremstille eksemplarer af fotografiet.

Ophavsmanden har derudover krav på at blive navngivet for værket. Pligten til navneangivelse er dog afhængig af god skik – retten er med andre ord ikke ubetinget. Det vil sige, at det er i overensstemmelse med god skik ikke at nævne navnet, hvis det er urimeligt, vanskeligt eller umuligt at opfylde.

Det er dog almindelig kutyme, at fotografen navngives ved tredjemands brug af fotografier, ligesom tredjemand også skal respektere ophavsmandens rettighed. Fotografier må altså ikke bruges i upassende sammenhænge uden fotografens samtykke, fx i reklamer eller politisk propaganda.

Overdragelse af fotorettigheder
Ophavsretten er en formueret og dermed overdragelig i henhold til ophavsretslovens regler. Det vil sige, at rettighederne kan overgå fra ophavsmanden til tredjemand efter aftale eller sædvane.

Særligt om ansættelsesforhold
Ophavsretsloven indeholder ingen særskilt regulering af ophavsret til fotografier, man tager som fotograf i et ansættelsesforhold på fx en avis eller i et reklamebureau. Det antages dog i retspraksis, at rettighederne overdrages fra den ansatte til arbejdsgiveren, hvis den ansatte indgår i et fast og varigt ansættelsesforhold, og værket er frembragt under udførelse og som et led i vedkommendes arbejde.

For eksempel kan en fastansat fotograf på en avis eller et magasin ikke modsætte sig offentliggørelse af sine fotos eller kræve ekstra betaling ud over den aftalte løn, såfremt brugen af billederne anses som nødvendig og ligger inden for arbejdsgiverens sædvanlige virksomhed. Hvad der forstås ved sædvanlig virksomhed, udgør et skøn, og det er langt fra sikkert, at arbejdsgiveren fx må offentliggøre ældre avisartikler på internettet uden ophavsmandens indhentede samtykke.

Er fotografen omfattet af en overenskomst, kan overenskomsten regulere overdragelsen af ophavsrettigheder til arbejdsgiveren. Fotografen kan desuden have aftalt rettighedsforholdene med sin arbejdsgiver i ansættelseskontrakten, hvilket også er bindende for begge parter inden for ansættelsesperioden.

Særligt om bestillingsforhold
I bestillingsforhold erhverver bestilleren normalt ikke rettighederne til fotografier uden en udtrykkelig aftale med ophavsmanden. Der gælder i ophavsretsloven den enkelte modifikation, at fotografen ikke kan udøve sine rettigheder i forhold til bestilte portrætbilleder uden samtykke fra bestilleren.

Retten til at udnytte, offentliggøre og fremstille eksemplarer af fotografier tilkommer derfor som hovedregel fotografen. I de tilfælde hvor rettighederne til fotografierne sælges, er det dog vigtigt for begge aftaleparter at kende det nøjagtige aftalegrundlag. I ophavsretsloven fastslås det, at erhververen alene får ret til at bruge værket efter parternes aftale. Dette medfører, at hvis en fotograf sælger fotografier til brug i en avis eller et blad, vil erhververen ikke få ret til at bruge fotografierne i andre sammenhænge.

Såfremt billedet anvendes af bestilleren ud over det aftalte, eller hvis aftalen ikke kan dokumenteres, er fotografens rettigheder krænket, hvorfor fotografen har krav på yderligere betaling. Det er derfor ikke atypisk, at større forlag og mediebureauer skriftligt ønsker at købe alle rettighederne til fotografierne, hvilket fotografen må tage højde for i sin prisfastsættelse ved aftaleindgåelsen.

Krænkelser
Kravet ved ophavsretskrænkelser kan bestå af tre poster:

- Et vederlag for udnyttelsen
- En godtgørelse for ikke-økonomisk skade
- Eventuelt erstatning

I praksis er det vanskeligt at dokumentere økonomiske tab, hvilket er en forudsætning for erstatning. Som tommelfingerregel kan fotografen i stedet rejse krav om vederlag og en godtgørelse svarende til det dobbelte af markedsprisen for den uberettigede udnyttelse. Fotografen må derfor tage stilling til, hvilken pris vedkommende ville have taget for billedet. I den forbindelse kan følgende momenter bl.a. inddrages: Prisen for fotografiet, arbejdstid, redigeringstid samt fotografens timeløn.

Eksempel: Fotografiet er solgt til en kunde for 2.000 kr. En krænker offentliggør fotografiet uden fotografens accept, hvorefter fotografen er berettiget til 2.000 kr. for udnyttelsen og 2.000 kr. i godtgørelse. Der tillægges vederlaget moms, hvilket ikke er tilfældet, for så vidt angår godtgørelsen.

I grovere tilfælde kan godtgørelsen fastsættes til mere end det dobbelte af vederlaget. Det vil bl.a. være tilfældet, hvis der er foretaget krænkende ændringer af fotografiet, eller hvis det er blevet anvendt i en særligt krænkende sammenhæng, idet tredjemand jo har pligt til at respektere fotografens ophavsret.

I andre tilfælde kan det være nødvendigt at nedsætte kravet, herunder hvis krænkelsen foretages af privatpersoner eller mindre virksomheder, hvor brugen af billedet ikke kan kvalificeres som kommerciel.

Retlige muligheder
Mange kommer mere eller mindre ufrivilligt til at bryde ophavsretslovens regler, fordi de ikke kender eller har misforstået reglerne. Dette sker fx, hvis virksomheder finder og bruger et foto via Google eller på Facebook.

Hvis krænkeren ikke vil anerkende fotografens krav for den uretmæssige brug af billederne, er det næste skridt at inddrive kravet ved domstolene. Hvis parterne i en sådan retssag ikke kan blive enige om vederlaget, vil dette typisk blive fastsat ved hjælp af en syns- og skønsmand, der udmeldes af retten.

Jens Erik Bæk, der er formand hos Dansk Fotografisk Forening, fungerer til dagligt som syns- og skønsmand i sager om ophavsretlige krænkelser: ”Som syns- og skønsmand får jeg i retssager udleveret alt relevant materiale i sagen, hvorefter jeg skal vurdere, hvad arbejdet normalt kan faktureres til. Det gælder således om at have indgående kendskab til branchen og vurdere de enkelte aspekter i opgaven, herunder sværhedsgraden af arbejdet kontra fotografens brugte arbejdstimer. I den forbindelse skal der bl.a. tages hensyn til eventuelt forberedende arbejde, fotograferingen samt efterfølgende billedbehandling.