Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Forventninger om lav omsætning i 2021

Forventninger om lav omsætning i 2021
Pia Osbæck
Redaktør Pia Osbæck
Torsdag 07. januar 2021
Udbruddet af corona vil fortsat medføre en lavere omsætning blandt størstedelen af GRAKOMs medlemsvirksomheder i 2021. Det viser en ny analyse fra GRAKOM.

Størstedelen af GRAKOMs medlemmer forventer, at omsætningen i 2021 bliver lavere end den var inden udbruddet af corona. Således forventer 55 pct. af markedet, at omsætningen falder over 10 pct. i 2021 i forhold til ’normalåret’ 2019 og dermed inden udbruddet af corona. Modsat forventer kun 6 pct. af virksomhederne, at omsætningen stiger mere end 10 pct. gennem samme periode.   

Forventning til omsætning i 2021 ift 2019

Spg: ”Hvad er dine forventninger til din virksomheds omsætning i 2021 i forhold til 2019?”

forventning-780.png

”Virksomhedernes besvarelser viser, at de forventer at udbruddet af corona og alle de restriktioner dette medfører på samfundet vil påvirke omsætningen mest i starten af året, idet de er relativt mere pessimistiske for 1. kvartal end for hele året. Der er tegn på, at virksomhederne går en bedre tid i møde, men træerne kommer ikke til at vokse ind i himlen,” siger Mads Lindegaard, cheføkonom i GRAKOM.

Samlet set forventer GRAKOMs medlemmer, at omsætningen i 2021 bliver omkring 10 pct. lavere end i 2019. Hvis man ser isoleret på første kvartal forventes omsætningen at ligge 14,5 pct. lavere.

Hele analysen kan læses her.

Læs også
Opgaven er at vise, hvordan print kan skabe værdi i en hyperpersonaliseret fremtid. Intergraf Young Talent Award 2026 efterlyser idéer til innovation, data-understøttede løsninger, crossmedia-integration, stærke kundeoplevelser og ansvarlig håndtering af privacy og etik.
Efter godt 40 med bibler åbner GRAKOM-medlemmet 2K/Denmark døren til en international kundebase for ikke-religiøse produkter. Nøglen er et strategisk samarbejde med Westchester Publishing Services.