Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Forskubninger på papirmarkedet

Forskubninger på papirmarkedet
Pia Osbæck
Redaktør Pia Osbæck
Mandag 25. oktober 2021
Det er ikke unormalt, at papirpriserne stiger, men i år har været et unormalt år. Læs eller genlæs artiklen.

Stigende papirpriser er ikke usædvanligt, og niveauet på de stigende priser er heller ikke usædvanligt. Det usædvanlige ligger i, at priserne er steget flere gange på et år.

Det siger Steen Murmann, der er adm. direktør for Antalis, en af verdens største papirindkøbere.

"De stigninger, der er i markedet, ligger på niveau med det, vi har set tidligere. For-skellen er, at der i år har været hele tre prisstigninger. Og vi regner ikke med, at priserne falder lige med det samme,« siger Steen Murmann.

Baggrunden for stigningen er både, at der er flere fabrikker i Europa, der er lukket, og at der samtidig har været en coronakrise, der har givet yderligere forskubninger i markedet.

"I flere lande, som fx Canada, Finland og Sverige, har man sendt folk hjem fra arbejde på grund af corona, og det har betydet, at der i perioder er blevet fældet mindre træ. Derfor er priserne på både trævarer og papir steget voldsomt. I træ-industrien taler man om, at det er blevet 40-50 pct. dyrere at bygge," siger Steen Murmann.

De to faktorer – færre fabrikker og corona-nedlukning – har gjort, at Antalis allerede et godt stykke tid har skullet sælge visse papir- og kartonkvaliteter med op til et halvt års levereringstid, og det vel at mærke til dagspriser:

"Allerede i august kunne vi først levere visse papir- og kartonkvaliteter i januar-februar 2022, og det til priser, som kunderne ikke kendte. Det betyder også, at vi har måttet vælge kunder fra, som ikke var parat til at købe uden at have garanti for priserne," siger Steen Murmann.

Artiklen blev første gang bragt i GRAKOMs magasin i september 2021.

Læs også
Miljøministeriet anslår, at en regning på 1,6 mia. kr. ud af i alt 3,1 mia. kr. ender hos forbrugerne, når producentansvaret for emballage træder i kraft 1. oktober. Flere virksomheder advarer om en voldsom ”dobbeltregning”, der kan belaste både forbrugere og erhvervsliv.
Google har fået en bøde på 2,95 mia. euro for at misbruge sin dominerende stilling på onlinereklamemarkedet. EUs konkurrencemyndighed vurderer, at kun et frasalg kan sikre, at Google kan ophøre med den ulovlige adfærd.