Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Forskelsbehandling pga. alder ved ansættelse

Onsdag 10. juni 2015

Ligebehandlingsnævnet afsagde den 28. oktober 2011 afgørelse i en sag, der angik, hvorvidt et afslag på en ansøgning til en ledig receptioniststilling skyldtes ansøgerens alder og dermed ville udgøre en ulovlig forskelsbehandling.

Den arbejdssøgende anførte, at såvel stillingsopslaget som den uddybende begrundelse for afslaget, som hun havde udbedt sig af virksomheden, anførte alder som et af kriterierne for, hvad virksomheden havde lagt til grund for afslaget. Den arbejdssøgende var således yngre end den målgruppe, virksomheden havde anført i stillingsopslaget. Den arbejdssøgende anførte, at det derfor ikke ville have gjort noget udslag for udfaldet af virksomhedens udvælgelse, hvis hun havde angivet sine kvalifikationer i relation til sprogfærdigheder og beherskelse af Office-pakken i ansøgningen, selv om det var to af de andre kriterier, der skulle være opfyldt ifølge stillingsopslaget.

Virksomheden anførte, at denne havde lagt vægt på ansøgernes erfaring og uddannelse, og at den arbejdssøgende ikke havde fuldført sin kontoruddannelse og ikke i ansøgningen havde angivet noget om sine sproglige kundskaber eller om beherskelse af Office-pakken, samt at den uddybende begrundelse for afslaget var skrevet af en sekretær, der ikke havde bemyndigelse til det.

Ligebehandlingsnævnet lagde til grund, at det fremgik af stillingsopslaget, at virksomheden søgte medarbejdere, der var inden for en bestemt aldersgruppe, og at den arbejdssøgende hermed havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at der havde fundet forskelsbehandling pga. alder sted, og at virksomheden ikke havde løftet bevisbyrden for, at alder ikke havde haft indflydelse på afslaget.

Ligebehandlingsnævnet fandt herefter, at den arbejdssøgende skulle tilkendes en godtgørelse på 25.000 kr.

Kilde: Ligebehandlingsnævnets afgørelse af 28. oktober 2011, J.nr. 2500142-11.

Læs også
Efter massivt politisk pres har regeringen netop besluttet at reducere virksomhedernes gebyrer til producentansvaret for emballage. Efter kritik af uens priser i kommunerne vil man nu også sikre ens beregningsmetoder i kommunerne landet over samt undersøge, hvad Danmark kan lære af tilsvarende ordninger i vores nabolande. 
For at imødekomme kundekrav og løfte sin konkurrenceevne har Trykteam Svendborg taget springet ind i en kompleks certificeringsverden. Med støtte fra GRAKOM har virksomheden i dag både ISO 9001, ISO 14001, Svanemærket og ClimateCalc – og oplever øget markedsværdi, større troværdighed udadtil og bedre struktur i hverdagen.