Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Forlag sætter bogens CO2-aftryk på cover

Forlag sætter bogens CO2-aftryk på cover Gads Forlag sætter nu hver enkel bogs CO2-udledning på bogomslaget, så det bliver synligt for læserne. Beregningen sker med ClimateCalc.
Pia Osbæck
Redaktør Pia Osbæck
Onsdag 11. januar 2023
Gads Forlag sætter nu hver enkel bogs CO2-udledning på bogomslaget, så det bliver synligt for læserne. Beregningen sker med ClimateCalc. Og det valg var ikke svært, siger Gads produktionschef.

Hos Gads Forlag har man netop sendt sit forårsprogram på gaden. Her er der fokus på at fortælle, at læserne nu nemt kan se hver enkelt bogs CO2-aftryk. Det er nemlig fremover at finde på omslaget af bogen.

Gads Forlag nævner også, at CO2-beregningen sker med værktøjet ClimateCalc, som er udviklet af GRAKOM, og nu bruges i hele 17 lande.

Om baggrunden for at bruge ClimateCalc, siger Gads produktionschef Bo Borum:

”Valget af ClimateCalc var ikke svært. Det er den eneste internationale grafiske standard for klimaberegning, der findes – indtil videre. Standarden er vigtig, idet den sikrer, at alle der anvender standarden, regner på samme grundlag.”

Mens ClimateCalc beregner på den enkelte bogudgivelses samlede CO2-udledning, er Gads Forlaget gået et skridt videre og har fordelt CO2-udledningen på hver enkel bog. Men det var ikke nok for Gads produktionschef Bo Borum, som gerne ville gøre det endnu mere synligt overfor læserne.

”Jeg havde forestillet mig, at det var beregningen bag bogen man kunne se, når man scannede en ClimateCalc QR-kode. Så jeg blev lidt skuffet, da det ’blot’ var en liste over certificerede trykkerier. Derfor opstod idéen til at synliggøre CO2-emissionen, som var det sukkerindholdet i en flaske sodavand.”  

CO2-udledningen bliver derfor nu sat på selve bogomslaget, så det bliver synligt for enhver.

” Når vi har kalkulationen, skal folk da vide, hvordan den ser ud,” siger Bo Borum, der også fortæller, at CO2-tallet indgår som et parameter ved forlagets valg af materialer og trykkeri.

ClimateCalc er dokumentation bag kommunikation
GRAKOM har hjulpet GADs Forlag i processen med ClimateCalc-værktøjet, der bygger på den internationale Green House Gas Protocol, og andre kan også have glæde af værktøjet, siger Carsten Bøg, direktør for ESG & bæredygtig udvikling i GRAKOM.

”Når virksomheder ønsker at kommunikere med virksomhedens og produkternes klimaaftryk, skal man være opmærksom på, at kommunikationen skal være konkret, relevant og målbart. Og så skal det kunne dokumenteres. Her er ClimateCalc et rigtig godt værktøj at bruge,” siger Carsten Bøg.

Vugge til Gads lager
Hos Gads forlag kalder man det nye tiltag for ’Vugge til Gads lager’, og i forårsprogrammet beskrives det således:

”Vi angiver bogens klimabelastning fra levering af tryk-pdf og frem til færdige bøger leveret til vores lager i Haslev. Vi inkluderer CO2-udledningen fra alle råvarernes fremstilling: papir, omslagskarton, farve, lim og trykkeriets, bogbinderiets og eventuelle underleverandørers energiforbrug samt alle andre indirekte udledninger i virksomhederne, herunder transport af materialer til og mellem producenter.”

Gads Forlag kan foreløbig angive klimaaftrykket på 90 pct.  af sin bogproduktion.

gads-omslag-780.png

Ovenfor ses et  omslag med en stregkode på en af Gad Forlags bøger. En skønlitterær flapomslagsbog ligger typisk i intervallet 290 – 490 g CO2 pr. bog.

gad-qr-kode.png

Gads Forlag indsætter også en QR-kode i kolofonen, som man kan scanne og få flere informationer om klimaaftrykket.

Læs også
Hele 83 pct. i Bureaubiz' bureaulederundersøgelse anser AI som det vigtigste forretningsområde i de næste seks måneder. Bureaubranchen er nået til fase 3, siger Henrik Jensen, der har forskningen i ryggen.
EU’s Ministerråd har netop vedtaget PPWR-forordningen, som stiller ambitiøse krav om minimumsmål for, hvor meget emballage, der skal være af genanvendeligt materiale, og hvor meget der skal kunne genbruges. Der er også krav til at minimere og undgå unødvendigt emballage.