Forfatter til grafisk historiebog: Masser af grøde i branchen
Over 304 rigt illustrerede sider skildrer ’De grafiske fags historie’, hvordan danske trykkerier og den øvrige grafiske branche har udviklet sig siden 1870 og frem til vores digitale tidsalder. Undervejs får læserne beretninger om toneangivende virksomheder, om udviklingen i fagets organisationer og ikke mindst om nogle af fagets driftigste mænd (kvinder er der nærmest ingen af i bogen).
Forfatter Bjarne Nielsen har selv fulgt branchen på tætteste hold gennem årtier: Som 14-årig kom han i typograflære på Høng Bogtrykkeri på Vestsjælland i 1963, og seks år senere blev han tillidsmand på det daværende Sjællands Tidendes trykkeri i Slagelse. Siden 1978 fulgte ansættelser og fuldtids tillidsposter i først Dansk Typograf-Forbund og senere Grafisk Forbund og HK Privat. Efter sin pensionering i 2011 har Bjarne Nielsen skrevet og bidraget til flere bøger om den grafiske branche.
Bogen er udgivet som led i en serie om skibsværfter, tekstilindustri, tobaksfabrikker og andre erhvervsgrene, der havde deres storhedstid i det 20. århundrede – og som nogen måske vil kalde solnedgangsindustrier. Men dét udtryk er i Bjarne Nielsens øjne ikke dækkende for de grafiske fag.
”Trykkerierne og den grafiske branche havde vel nok deres storhedstid i 00’erne; siden er beskæftigelsen gået voldsomt tilbage og nåede en bund omkring 2015. Branchen har oplevet teknologiskift og voldsomme strukturændringer, men i dag er der en vis grøde – fx med fremgang inden for områder som skilte og foliering af biler. Vi har også set virksomheder som Stibo og LaserTryk udvikle nye måder at producere og sælge på.”
Bjarne Nielsen. Foto: Jeppe Carlsen
'Bomber mod trykkerier
Bogens tidsspand fra 1870 til vor tid har Bjarne Nielsen inddelt i seks kronologiske hovedkapitler.
Det tidsmæssigt korteste kapitel handler om de dramatiske år fra 1940-45, da Anden Verdenskrig bl.a. betød papirmangel og censur. Og ikke mindst schalburgtager rettet mod flere af datidens avistrykkerier – altså bombeanslag som gengældelse for modstandsbevægelsens sabotage. Kapitlet beskriver også arbejdet med at opsætte og trykke illegale modstandsblade – deriblandt Information, som udkommer den dag i dag.
I bogens kapitel om tiden fra 1870 til 1910, fortæller Bjarne Nielsen bl.a., hvordan initiativrige fagfolk åbner små firmaer, som med tiden bliver til enorme mediekoncerner, fx Aller (grundlagt af litograf Carl Aller i 1873) og Egmont (etableret i 1878 af typograf Egmont H. Petersen). Allerede i 1770 opstod H.H. Thieles Bogtrykkeri, som fra slutningen af 1800-tallet og årtier frem trykte de danske frimærker og pengesedler.
Telefonbøger udløser revolution
Bjarne Nielsen indledte i efteråret en foredragsrække baseret på bogen, og han udpeger selv to ændringer eller teknologiskift som de mest epokegørende for branchen.
”I 1960’erne begyndte skiftet fra bly til fotosats. Producenter af telefonbøger og vejvisere fører an; de høster nogle gevaldige fordele, fordi de kan hente oplysninger direkte fra telefonselskabernes kundekartoteker og offentlige registre. Og så kan de håndtere titusindvis af data ved hjælp af edb, som efterhånden har vundet frem. Før skulle alt gennem en typografs hænder,” pointerer forfatteren.
Men hvor den elektroniske tekst- og billedbehandling blev indført ret hurtigt og nærmest udløste en teknologisk revolution, så skete en anden betydningsfuld ændring over meget længere tid.
”Det får stor betydning, da rotationstryk gradvis erstatter arktryk. De første rotationspresser dukker op herhjemme i 1886, og offset kommer omkring 1900. Senere kommer ottefarvede rotationspresser, og vi får heatset, der i 1980’erne begynder at erstatte dybtryk. Man kan sige, at det er gået langsomt, men sikkert – altså en form for evolution.”
Supermarkeder sikrer fremtiden
Det sidste kapitel i bogen sætter lup på tiden fra årtusindskiftet og frem til nu – en periode, hvor udbredt digitalisering i hele samfundet får masser af trykopgaver til at skrumpe gevaldigt eller forsvinde helt: Formularer, blanketter, telefonbøger, vejvisere, rejsekataloger, årsregnskaber fra store virksomheder og materiale til cd’er. Med internettets fremmarch styrtdykker oplaget på aviser, ugeblade og mange andre udgivelser, og nogle medier bliver 100 procent digitale. Blandt de seneste eksempler er avisen B.T., som første gang udkom i 1916 og fra nytår bliver papirløs.
For aviserne er egne trykkerier ikke længere strategisk vigtige – en tendens, som Berlingske understregede få dage efter bogens udgivelse med meldingen om, at koncernens trykkeri lukker ved årsskiftet.
Digitaliseringen betyder imidlertid også, noterer Bjarne Nielsen, at mange virksomheder har erstattet rene trykkerier med ’grafiske supermarkeder’. Med andre ord bliver der ikke kun passivt taget imod trykopgaver, men aktivt ydet rådgivning og tilbudt fx layout og totalløsninger om markedsføring og kommunikation, både digitalt og på tryk med såvel klassiske tryksager som nye produkter. Alt sammen en del af den grøde, der får den grafiske veteran og forfatter til at være fortrøstningsfuld for branchens fremtid.
Køb bogen med GRAKOM-rabat
”De grafiske fags historie” af Bjarne Nielsen udkom 26. oktober på forlaget Turbine og er udgivet med støtte fra Augustinus Fonden, Grafisk Almenvelgørende Fond og 3F Medie- og Kulturfond.
Eks-Skolens Grafisk Design & Tryk i København har stået for layout og billedbehandling, mens LaserTryk i Aarhus har trykt bogen, som er indbundet af Centrum Bogbinderi i Randers.
Vejledende salgspris for de 304 sider med 294 illustrationer er 349,95 kr. Medlemmer af GRAKOM kan købe bogen til favørpris: 280 kr. for 1-4 eksemplarer og 220 kr. for 5 eller flere eksemplarer.
Bestil bogen her:
https://turbine.dk/produkt/de-grafiske-fags-historie/ - indtast rabatkode Grafisk280 eller Grafisk220
Artiklen blev bragt første gang i GRAKOMs blad: Kommunikationsindustrien nr. 4/2022.
Topbilledet viser den første dybtrykspresse i Danmark.