Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Forbrugerombudsmanden politianmelder virksomhed for egne anmeldelser på Trustpilot

Forbrugerombudsmanden politianmelder virksomhed for egne anmeldelser på Trustpilot Foto: Colourbox
Pia Osbæck
Redaktør Pia Osbæck
Torsdag 05. oktober 2023
Hvis man får egne medarbejdere til at skrive positive anmeldelser af virksomheden, er det vildledende markedsføring, mener Forbrugerombudsmanden.

Virksomhederne Rekom Group og Nightpay er blevet politianmeldt af Forbrugerombudsmanden for at have vildledt forbrugerne i brugeranmeldelser på Trustpilot.

Det er de to virksomheders loyalitets- og betalingsapp Nightpay, som 13 gange tilbage i 2020 fik meget positive femstjernede anmeldelser af app’en på Trustpilot. Anmeldelserne var skrevet af en række personer, som alle var ansat i Rekom-koncernen. Det er ifølge Forbrugerombudsmanden vildledende markedsføring.

I anmeldelserne stod der for eksempel: ”Super gå-i-byen app med store fordele, hvis du kan lide at gå på barer og natklubber […]” og ”Genial app! Det gavner meget, hvis man er på SU og ikke har meget at gøre med […]”.

Antallet af brugeranmeldelser, som ikke kom fra ansatte, var beskedent. Antallet af femstjernede anmeldelser blev derfor uforholdsmæssigt stort og påvirkede således den samlede vurdering af app’en på Trustpilot, skriver Forbrugerombudsmanden i en pressemeddelelse.

Forbrugerombudsmanden vurderer, at en almindelig forbruger kunne tro, at de 13 anmeldelser er skrevet af uvildige forbrugere og kan dermed være blevet vildledt til at handle anderledes, end de ellers ville have gjort.

Kontorchef hos Forbrugerombudsmanden, Tanja Højrup:

” Forbrugerne skal kunne stole på de brugeranmeldelser, de læser, så de træffer beslutninger og handler på en reel baggrund. Det er vildledende, hvis medarbejdere eller andre personer med tilknytning til virksomheden laver brugeranmeldelser på fx Trustpilot.

Læs også
Virksomheder kan forberede sig på nye krav til løngennemsigtighed, selvom den danske lovgivning endnu ikke er på plads. EU-direktivet skal være implementeret i juni 2026.
Lovgivning, forbrugeradfærd og designtrends var på dagsordenen, da Emballagedagen 2025 samlede rekordmange aktører fra hele emballageværdikæden. Dagen bød på konkrete eksempler, ny viden og opfordringer til at bruge data og emballage mere strategisk.