Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Forbrugerombudsmanden politianmelder D:E:R

Torsdag 03. september 2015

D:E:R markedsførte i december 2013 lån på op til 50.000 kr. via reklamefilm i S-togene.

I reklamefilmen dalede der pengesedler ned over skærmen, mens D:E:R oplyste ”Lån op til 50.000 kroner”, ”Fast årlig rente fra 9,9 %” og ”SE MERE – SMS LAAN til 1919”. De lovpligtige kreditoplysninger, som fx ÅOP (årlige omkostninger i procent) og de samlede kreditoplysninger blev vist nederst på skærmen, men kun med en mindre synlig lysegrå skrift på en hvid baggrund.

Forbrugerombudsmanden vurderede, at D:E:R havde overtrådt Markedsføringslovens § 14 a ved ikke at give kreditoplysningerne på fremtrædende måde i reklamefilmen. Der var en reel risiko for, at forbrugerne kom til at overse kreditoplysningerne, når de så reklamefilmen i toget.

Grakom anbefaler medlemmerne, herunder særligt virksomheder inden for kreativ-segmentet, at være opmærksomme på Markedsføringslovens regler om oplysningspligt.

Kilde: Forbrugerombudsmandens hjemmeside – opdateret 1. september 2015.

Læs også
Nordisk Miljømærkning er kommet med et forslag til nye og skærpede kriterier for Svanemærkede trykkerier og tryksager. GRAKOM støtter ambitionen, men efterlyser et bedre datagrundlag og krav, der tager højde for forskellige produktionstyper og virksomhedsstørrelser.
Farver og mønstre kan få forbrugerne til at reagere intuitivt, men der findes ikke en tilsvarende klimafarve, mener en adfærdsdesignforsker. Emballagedesign kan i stedet arbejde med eller imod de superstimuli, forbrugerne allerede kender.