Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Forbrugerne foretrækker emballage af pap og papir

Christian Bendix
Redaktør Christian Bendix
Torsdag 01. marts 2018
I en ny undersøgelse af Two Sides blev 500 britiske forbrugerne spurgt, hvilket materiale de foretrækker at have deres produkter i. Størstedelen pegede på papir og pap.

I undersøgelsen kunne forbrugerne vælge mellem glas, metal, papir/karton og plastik. Flest foretrak altså pap og papir, som de fremhævede for flere gode egenskaber.

78 pct. foretrak papir og papemballage, fordi det er biologisk nedbrydeligt.
73 pct. mente, at papir og papemballage gør god brug af genbrugsmaterialer.
64 pct. foretrak papir og papemballage, fordi det er fremstillet af genanvendelige træfibre.

Desuden var papir- og papemateriale den emballageform, flest forbrugere genanvender. 63 pct. genbruger alle deres papkartoner sammenlignet med plastik, hvor den tilsvarende mængde var 43 pct.


Two Sides skriver, at de ser papir og pap som en vigtig del i bevægelsen mod en cirkulær økonomi. Og sammen med sine medlemmer vil organisationen fortsætte med at samle pålidelige data, der vil styrke den bevægelse.

"I det nuværende emballageklima er det dejligt at se, at forbrugerne sætter pris på papir og pap for deres fremragende miljøegenskaber," siger Martyn Eustace, administrerende direktør for Two Sides.

"Forbrugerne kan også være sikre på, at europæiske skove, der leverer meget af den jomfrufiber, der anvendes til fremstilling af papir og papemballage, vokser årligt. Faktaisk er skovarealet vokset med et område på størrelse med Schweiz på bare 10 år."

For de, der ønsker at fordybe sig i materialet, er der flere oplysninger om studiet på Two Sides.

twosides_packagingsurvey_jan2018_preferencegraph.jpg
twosides_packagingsurvey_jan2018_preferencegraph.jpg

 

 

Her vises de styrker og svagheder, som forskellige materialer har ifølge forbrugerne i Two Sides' undersøgelse.

Læs også
Keep Me Posted EU er en kampagne for borgernes frie valg til at vælge mellem trykt og digital information. Man kan støtte kampagnen ved at blive medunderskriver.
Det er især børnefamilier, der går på biblioteket.