Forældre til hjemsendte børn kan komme på dagpenge
Regeringen og arbejdsmarkedets parter er blevet enige om at indføre en midlertidig ret til dagpenge til forældre, der må blive hjemme for at passe deres børn (til og med 13 år) som følge af covid-19.
Ordningen omfatter dels forældre til børn, der er konstateret smittet med Covid-19 og dels forældre til børn der, pga. smittetilfælde på skole eller i institution, hjemsendes efter anbefaling fra sundhedsmyndighederne.
Hvis forældrene bor sammen, og de begge er lønmodtagere, er det en betingelse for den midlertidige ret til dagpenge, at ingen af forældrene har mulighed for at arbejde hjemmefra, og at ingen af forældrene har omsorgsdage eller afspadsering, de kan bruge til pasning af barnet. Hvis barnet er konstateret smittet med covid-19, skal forældrene desuden have brugt barnets 1. og 2. sygedag.
Ordningen giver ret til 10 arbejdsdages dagpenge pr. barn i den periode, ordningen løber.
Det forventes, at ordningen træder i kraft den 1. oktober 2020. Ordningen kan anvendes frem til den 31. december 2020.
ORDNINGEN ER EFTERFØLGENDE BLEVET FORLÆNGET TIL OG MED 30. JUNI 2021.
Trepartsaftalen kan læses her.