Folketingsvalg 2019: Mere af det samme. Meget mere
Da valgurnerne blev tømt kl. 20 grundlovsdag, sluttede danmarkshistoriens dyreste valgkamp. 13 partier og omkring 900 kandidater kæmpede om stemmerne med en vifte af kampagnetiltag og rekordstore budgetter i ryggen.
”De offentlige tilskud til partierne er sat op, og så er der gået fire år siden sidste valg, så partierne har haft mere tid til at spare op. Desuden har partierne vurderet, at det var en tæt valgkamp, hvor de havde noget at kæmpe for,” forklarer Karina Kosiara-Pedersen, lektor ved Københavns Universitet. Hun har svært ved at se noget afgørende nyt i valgkampagnerne:
"Ingen partier trak kampagnemæssigt nogen kanin op af hatten. Det har været meget mere af det samme.”
Den konstatering bliver delt af en anden forsker.
”Jeg kan ikke få øje på noget revolutionerende, men nogle af de tendenser, vi har set tidligere, er blevet forstærket. Fx var sociale medier ret nye i valgkampen i 2011 og slog for alvor igennem i 2015. I år har de fyldt endnu mere, men har på ingen måde erstattet traditionelle medier,” siger Jakob Linaa Jensen, chefforsker og docent i sociale medier ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX).
Travlt med tryk
Den sidste betragtning bliver delt af tre grafiske virksomheder, Grakom har talt med. To af dem har samarbejdsaftaler med partier og ønsker derfor ikke at udtale sig offentligt, men alle tre bekræfter tendensen med masser af fx trykopgaver – både plakater, brochurer og flyers eller løbesedler.
Ifølge Palle Rosendahl, administrerende direktør i Rosendahls, handler det for branchen om at udnytte de digitale muligheder.
”Vi har udviklet en online-skabelon eller platform, hvor partier og kandidater kan bestille plakater, brochurer og andet materiale. Den er kundespecifik, så fx pantonenumre på farver og skrifttyper altid er korrekte.”
Rosendahls med base i Esbjerg er godkendt som sikkerhedstrykkeri og har også leveret stemmesedler til fem-seks kommuner – både ved det nylige EU-valg og ved folketingsvalget.
En af virksomhederne med partiaftale har i år trykt ”et abnormt antal” valgbrochurer, ligesom der er blevet bestilt flere valgplakater end normalt.
”Ingen kandidater tør fravælge plakater. Det kan ofte være svært at få taletid, og så kan plakater sikre synlighed i det område, hvor kandidaten er på valg,” lyder det fra virksomheden, hvor valgopgaverne i år har fyldt ”rigtig meget”
Valgkampe minder om krig
Roger Buch, chefforsker i politik og samfund ved DMJX, sammenligner valgkampe med krig.
”Ligesom i krig bliver alle våben taget i brug. Mange af elementerne var også i brug for 100 år siden, fx valgkamp ude på arbejdspladserne, plakater, pjecer og møder med vælgerne, selv om der ikke kommer så mange vælgere mere. Der er ikke loyale partiaviser mere, men partierne indrykker fortsat annoncer i dagblade og andre trykte medier. Plakaterne er blevet suppleret af lysreklamer, som vi har set en del af under denne valgkamp, og så er de digitale medier relativt nye med blandt andet sociale medier samt sms og email til partimedlemmer og vælgere.”
På Facebook og andre sociale mediere har Roger Buch spottet en ny tendens:
”Vi ser flere og flere også helt almindelige kandidater, som lægger små videoer ud med deres budskaber.”
Inden for de sociale medier lægger partierne især kræfterne i Facebook, og det er ifølge Jakob Linaa Jensen fra DMJX helt naturligt.
”Det er her, danskerne er. 3,6 millioner bruger Facebook, som har 30-40 gange mere aktivitet end Twitter, som til gengæld er ret udbredt blandt meningsdannerne. De unge bruger medier som Instagram, Snapchat og YouTube, når de kommunikerer med hinanden, men de bruger også Facebook til fx at læse nyheder. I år har klimaet engageret mange unge politisk, og det har vi også set med besparelser på uddannelser.”
Egne partikanaler
Flere partier er desuden gået helt nye veje i kommunikationen med vælgerne og har etableres deres helt egne kanaler – som en slags erstatning for de gamle partiaviser.
”Fx har Dansk Folkeparti etableret nyhedssiden ditoverblik.dk, Socialdemokratiet har Netavisen Pio, og Enhedslisten har podcasten Listen. På den måde forsøger de at kommunikere direkte med vælgerne – uden om medierne,” siger Jakob Linaa Jensen.
Karina Kosiara-Pedersen fra Københavns Universitet fremhæver, at mange kampagnetiltag er blevet mere målrettede – både på nettet og med fysiske breve og brochurer.
”Fx havde Venstre et fremstød om udrejsecentre, og her var teksten tilpasset efter, hvor modtagerne boede.”
Roger Buch fra DMJX frygter efterhånden, at kampagnerne er blevet for omfattende.
”Jeg er spændt på, om vi vil opleve et overload, hvor budskaberne drukner, og vælgerne synes, at det er blevet for meget.”
