Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Flere GRAKOM-medlemmer kan fremover FSC ®-certificeres gennem gruppeordning

Flere GRAKOM-medlemmer kan fremover FSC ®-certificeres gennem gruppeordning
Jette Clausen Poulsen
ESG-rådgiver Jette Clausen Poulsen
Torsdag 19. februar 2026
FSC-standarden er under revision og i første udkast ændres kriterierne. Det betyder, at det bliver administrativt enkelt og økonomisk overkommeligt for endnu flere GRAKOM-medlemmer at være med i ordningen.

FSC har offentliggjort første udkast til den reviderede Chain of Custody-standard (FSC-STD-40-004), og blandt de foreslåede ændringer er én særligt relevant for den grafiske branche. Nemlig at størrelseskriterierne ændres, så flere virksomheder - og dermed GRAKOMs medlemmer - fremover kan blive FSC-certificeret gennem en gruppeordning. 

GRAKOM driver både en FSC Gruppeordning og en FSC Serviceordning for medlemmer, der ønsker en FSC-certificering via GRAKOM. Vi deltager aktivt i FSC's compliance-netværk, har leveret input til revisionsprocessen og er særligt positive over for, at størrelseskriterierne ændres.

Hvad betyder det for medlemmerne?

  • Kriterierne for deltagelse i en gruppecertificering lempes: Der er i første udkast lagt op til, at virksomheder med op til 49 ansatte eller en omsætning på under 10 mio. dollars kan deltage i en gruppecertificering mod de nuværende max. 15 ansatte. 
  • Krav om samme land fjernes.

Dette gør det muligt for flere GRAKOM-medlemmer at få adgang til FSC-certificering på en administrativt enkel og økonomisk overkommelig måde.

Kort om øvrige foreslåede ændringer

  • Mulighed for at nedgradere FSC Recycled til FSC Mix, også selvom produktet kun indeholder recycled materiale.
  • Samling af tre standarder i én samlet CoC-standard.
  • Arbejdstagerrettigheder præciseres, og der lægges op til en risikobaseret tilgang, hvor lavrisikolande stadig skal lave egenvurdering, men at dette ikke vil skulle auditeres fysisk.
  • Mulighed for cirkulære forretningsmodeller (take-back, leasing).

Planen er, at den reviderede standard og ændringerne vil blive endeligt publiceret primo 2027 og med effektuering medio 2027.

Du kan læse mere om GRAKOMs FSC-ordninger her. Du kan også kontakte GRAKOMs ESG-afdeling, hvis du har spørgsmål til FSC-ordningerne.

FSC® C109833

Læs også
AI er ikke bare en smart algoritme – det er en kollega, der skal onboardes. For at få fuldt udbytte af teknologien kræver det briefing, feedback og struktur, så mennesker og maskiner kan arbejde sammen. Og mens AI kan huske alt, er det stadig op til os at bevare kreativitet, empati og dømmekraft.
Smithers viser i ny rapport, at bogproduktionen i Europa fortsætter med at vokse i værdi, mens trykvolumen falder. Udviklingen drives af kortere oplag, digital produktion, læsernes præferencer og krav om mindre spild på tværs af værdikæden.