Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Flere GRAKOM-medlemmer blev kåret til Gazeller 2024

Flere GRAKOM-medlemmer blev kåret til Gazeller 2024
Pia Osbæck
Redaktør Pia Osbæck
Torsdag 28. november 2024
Stort til lykke til de GRAKOM- medlemmer, der er blevet kåret til gazeller. Ovenikøbet er et par stykker blevet kåret som gazelle flere gange.

I 29 år har dagbladet Børsen hvert år kåret en lang række gazeller.

Onsdag aften offentliggjorde Børsen den samlede liste over gazellerne i 2024. I alt 3.011 virksomheder, der havde præsteret ud over det sædvanlige. I løbet af fire regnskabsår har gazellerne hvert år haft positiv vækst og samlet set mindst fordoblet omsætningen over de fire år.

seks af gazellerne er medlemmer af GRAKOM. Det drejer sig om Kailow, Bibmedia, JK Tryk, Zupa og Spudo.

Kailow, JK Tryk og Spudo er med på listen for første gang, mens Bibmedia har været gazelle hele to gange tidligere.

Zupa, der en gang tidligere har været gazelle, har formodentligt et særligt forhold til gazellen. Bureauet har for nylig stået bag ideen til en ny grøn gazelle, som er udarbejdet for NRGI og dagbladet Børsen. Den grønne gazelle gives til virksomheder med konkrete, målbare resultater ift. miljø.

Kailow er naturligt nok også stolt af sin gazelle. På LinkedIn skrev de bl.a.: Vi er hos Kailow utroligt glade for at være blandt de 0,9 pct. af danske virksomheder, som i år er kåret som årets Gazelle 2024. Vi fejrede fredag den flotte statuette på behørig vis. Og vores gruppebillede her, er et symbol på, at vi har klaret det ved altid at løfte i samlet flok.”

Stort til lykke med kåringen fra GRAKOM.

Vi har gennemgået listen manuelt, så hvis du er kåret som gazelle og vi har overset dig, så skriv en mail til po@grakom.dk, så sætter vi dig på listen over GRAKOM-medlemmer. 

Nr. angiver, hvor på den samlede liste, bureauet ligger og tallet i parentes angiver væksten i procent over de sidste fire år.

616: Spudo (294,62)

1.780: Bibmedia (151,69)

1.820: JK Tryk (149,45)

1.867: BSM Reklame (146,38)

2.164: Zupa (131,59)

2.453: Kailow (119,14)

Læs også
Kom og vær en del af denne spændende og festlige dag, hvor vi samler hele kommunikationsindustrien og sætter fokus på branchens fremtid i en verden præget af stor usikkerhed og forandring. 
PostNords exit fra brevmarkedet i 2026 betyder store forandringer, men ifølge FK Distribution er der fortsat flere muligheder for magasinomdeling. "Jeg deler ikke markedets nervøsitet for højere priser," siger adm. direktør Andreas Hald, der peger på, at både FK Distribution og DAO har en interesse i at holde priserne stabile.