Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Flere GRAKOM-medlemmer blev kåret til Gazeller 2024

Flere GRAKOM-medlemmer blev kåret til Gazeller 2024
Pia Osbæck
Redaktør Pia Osbæck
Torsdag 28. november 2024
Stort til lykke til de GRAKOM- medlemmer, der er blevet kåret til gazeller. Ovenikøbet er et par stykker blevet kåret som gazelle flere gange.

I 29 år har dagbladet Børsen hvert år kåret en lang række gazeller.

Onsdag aften offentliggjorde Børsen den samlede liste over gazellerne i 2024. I alt 3.011 virksomheder, der havde præsteret ud over det sædvanlige. I løbet af fire regnskabsår har gazellerne hvert år haft positiv vækst og samlet set mindst fordoblet omsætningen over de fire år.

seks af gazellerne er medlemmer af GRAKOM. Det drejer sig om Kailow, Bibmedia, JK Tryk, Zupa og Spudo.

Kailow, JK Tryk og Spudo er med på listen for første gang, mens Bibmedia har været gazelle hele to gange tidligere.

Zupa, der en gang tidligere har været gazelle, har formodentligt et særligt forhold til gazellen. Bureauet har for nylig stået bag ideen til en ny grøn gazelle, som er udarbejdet for NRGI og dagbladet Børsen. Den grønne gazelle gives til virksomheder med konkrete, målbare resultater ift. miljø.

Kailow er naturligt nok også stolt af sin gazelle. På LinkedIn skrev de bl.a.: Vi er hos Kailow utroligt glade for at være blandt de 0,9 pct. af danske virksomheder, som i år er kåret som årets Gazelle 2024. Vi fejrede fredag den flotte statuette på behørig vis. Og vores gruppebillede her, er et symbol på, at vi har klaret det ved altid at løfte i samlet flok.”

Stort til lykke med kåringen fra GRAKOM.

Vi har gennemgået listen manuelt, så hvis du er kåret som gazelle og vi har overset dig, så skriv en mail til po@grakom.dk, så sætter vi dig på listen over GRAKOM-medlemmer. 

Nr. angiver, hvor på den samlede liste, bureauet ligger og tallet i parentes angiver væksten i procent over de sidste fire år.

616: Spudo (294,62)

1.780: Bibmedia (151,69)

1.820: JK Tryk (149,45)

1.867: BSM Reklame (146,38)

2.164: Zupa (131,59)

2.453: Kailow (119,14)

Læs også
Selvom regeringen og Konservative har aftalt at fjerne momsen på bøger, gælder nulmomsen kun det sidste led i salget. Trykkerier og udgivere skal fortsat betale moms og afgifter, viser et faktaark fra Skatteministeriet.
EU-Kommissionen bør sætte processen omkring EUDR midlertidigt i bero. Reglerne er endnu ikke endeligt vedtaget, og den juridiske uklarhed gør det urealistisk for virksomheder at forberede sig. GRAKOM advarer om, at det også vil ramme små virksomheder, selvom de har fået et års udsættelse.