Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

FESPA udvider Global Print Expo 2026 med to nye områder

FESPA udvider Global Print Expo 2026 med to nye områder Her er tidligere deltagere på FESPA-medlemsturen til reception på FESPA Global Print Expo
Pia Osbæck
Redaktør Pia Osbæck
Tirsdag 25. november 2025
FESPA styrker sit globale eventprogram med to nye initiativer, bølgepap og tekstil, der får debut i Barcelona i maj 2026.

Bølgepap og tekstil bliver to nye områder på næste års FESPA Global Print Expo. Dermed vokser messen, der i forvejen rummer European Sign Expo og Personalisation Experience.

Med lanceringen af Textile og Corrugated sammen med FESPAs etablerede print-, skilt- og personaliseringsevents skaber FESPA en samlet platform, hvor branchen kan mødes, hente inspiration og vidensdele.

Fokus på trykte tekstiler

Textile består både af en udstilling og et konferenceprogram, som er målrettet besøgende, der arbejder med trykte tekstiler, herunder beklædning, sportstøj og interiør. 

Bølgepap og fremtiden

Corrugated er et joint venture mellem FESPA og Brunton Publications og giver producenter af bølgepapemballage og displayløsninger mulighed for at møde leverandører af materialer, maskiner, workflow-softare og andre teknologier.

Udover et udstillingsområde på 1.500 m2, vil der også her være et konferenceprogram med fokus på områdets fremtid. Fx. EU-lovgivning som PPWR, cybersikkerhed og AI.

Tag med FESPA Denmark til Barcelona

For at gøre det nemt at deltage på FESPA Global Print Expo, tilbyder FESPA Denmark igen i år en medlemstur til FESPA 2026, der afholdes i Barcelona fra den 20.-22. maj. Turen inkluderer hotel, middag, reception og VIP-adgang og giver rig mulighed for at netværke med kolleger i branchen. Igen i år kan GRAKOM-medlemmer gratis tage en elev med, så også den næste generation får mulighed for at opleve messen, hente inspiration og skabe værdifulde kontakter.

Læs mere og tilmeld jer her  

Læs også
Virksomhedsforum har afleveret sine anbefalinger til et mere enkelt og administrativt håndterbart producentansvar for emballage. Målet er at reducere byrder for virksomhederne og skabe større klarhed i regler og dataindsamling, samtidig med at de miljømæssige mål fastholdes. GRAKOM var med til at overrække anbefalingerne.
Den nye udgave af hvidbogen om cirkulær emballage hjælper virksomheder med et samlet grundlag for at arbejde med de krav, der følger af producentansvaret for emballage og den kommende PPWR-forordning om emballage og emballageaffald.