Færre reklamevirksomheder gik konkurs i 1. kvartal

Otte reklamevirksomheder gik konkurs i 1. kvartal. Det er 13 konkurser færre end samme periode sidste år. Sidste års høje konkursniveau vurderes at have været af midlertidig karakter forårsaget af tekniske effekter. Samme udvikling ses i resten af økonomien.

Efter en forholdsvis stor stigning i konkursniveauet i 2016 tyder de første tal for i år på en normalisering i 2017. Det gælder både for reklamevirksomheder og de øvrige brancher.

Otte reklamevirksomheder gik konkurs i 1. kvartal 2017. Af disse var syv reklamebureauer, og en var anden reklamevirksomhed. For reklameplads i medier var der ingen konkurser.

Antallet af konkurser blandt reklamebureauer var i første kvartal væsentligt under niveauet for samme kvartal sidste år, hvor 12 bureauer gik konkurs. For hele året gik 50 bureauer konkurs sidste år. Tallet for første kvartal i år kan således indikere, at konkursniveauet atter vil falde efter sidste års stigning, hvor konkursniveauet lå små 50 pct. over niveauet for 2015. Som det fremgår under afsnittet, Teknik skyld i sidste års stigning, kan en del af sidste års stigning findes i to tekniske forhold.

For nuværende er 70 bureauer under konkurs. Til sammenligning var 67 reklamebureauer under konkurs i 4. kvartal 2016.



Anden reklamevirksomhed oplevede sidste år et markant højere konkursniveau, hvor 9 virksomheder i gennemsnit gik konkurs hvert kvartal. I årets første kvartal er der tale om et noget andet billede, her gik blot en virksomhed konkurs. Til sammenligning gik syv virksomheder konkurs i årets første tre måneder sidste år.

Pt. er 17 virksomheder inden for anden reklamevirksomhed under konkurs mod 18 virksomheder i forrige kvartal.



Modsat de to andre reklamebrancher, så oplevede reklameplads i medier ikke en stigning i konkursniveauet sidste år. Derimod kunne denne branche fastholde et lavt konkursniveau, og denne udvikling ser ud til at fortsætte i år, hvor der ikke var nogen konkurser inden for reklameplads i medier i årets første kvartal.



Teknik skyld i sidste års stigning
En del af årsagen til stigningen i konkursniveauet sidste år kan findes i to tekniske forhold. For det første har Erhvervsstyrelsen brugt 2016 til at indhente en del af den sagspukkel, der var opstået i styrelsen, og som har udskudt konkurser til 2016. Det trækker alt andet lige konkursniveauet i 2016 op, men det fører yderligere til, at konkursniveauet i de foregående år kan være undervurderet. Samtidig begyndte SKAT mere målrettet at indkræve gammel skattegæld blandt virksomhederne, hvilket ligeledes trak konkursniveauet op i 2016.

Disse to effekter, forventer Grakom, vil være mindsket i år, hvilket de foreløbige tal også tyder på.

Dertil kommer, at udsving i antallet af konkurser i løbet af året er ganske normalt. Det skyldes blandt andet normale sæsonudsving. Men også sammensætningen af virksomheder, der går konkurs, betyder meget. Antallet af konkurser i såkaldte nulvirksomheder - virksomheder uden ansatte og med en omsætning under 1 mio. kr. - varierer erfaringsmæssigt væsentligt mere end konkurserne i aktive virksomheder. En del af variationen kan tilskrives udsving i antallet af virksomheder, der erklæres konkurs efter et tvangsopløsningsforløb.

Samtidig hører det med til historien, at selv minimale konkursudsving har stor betydning ved så lave konkursniveauer. Derfor skal man være yderst påpasselig med at tolke for meget på midlertidige udsving. I stedet er det relevant at se på trenden i tallene.

2017 forventes at byde på en normalisering af konkursniveauet, så vi derved vil nærme os niveauerne før 2016. Det lavere konkursniveau skyldes især, at virksomhederne nyder godt af det ekstremt gunstige rentemiljø, vi oplever for tiden. Det gør det væsentligt nemmere at overholde gældsforpligtelser på lån. Men det betyder samtidig, at konkursniveauet ville have været betragteligt højere, hvis pengepolitikken havde været strammere, end tilfældet er det i dag. Der er dog intet, der tyder på, at vi vil se store rentestigninger i Danmark på kort sigt.