Det er virksomhedens ansvar, at de produkter, man anvender, er mærket korrekt. For nylig kom der nye regler på kemiområdet – her kan du få et overblik over, hvad det betyder for din virksomhed.
»De fleste virksomheder ser det som en administrativ hadeopgave. Men med nye regler på bordet, hvorfor så ikke benytte lejligheden til at få ryddet op i ”junglen” en gang for alle?«, siger Carsten Bøg, chef for miljøafdelingen i Grakom.
Nye regler på kemi-området gør, at virksomhederne skal være opmærksomme på især tre ting, hvis de skal undgå påbud. Den nye lovgivning bliver nemlig allerede tjekket af Arbejdstilsynet på nuværende tidspunkt.
Ændringerne kommer fra den såkaldte CLP-forordning. Det vil sige den europæiske lovgivning inden for klassificering, mærkning og emballering af kemiske stoffer og blandinger.
Og den dikterer nu, at virksomhederne er ansvarlige for, at kemiske stoffer eller blandinger har et CLP-mærke på emballagen, hvis det er klassificeret som farligt. Disse regler gælder for alle led i leverandørkæden. Hvad betyder det for min virksomhed?I praksis betyder de nye regler for de grafiske virksomheder, at;
Alle produkter – også dem, der allerede står på lagerhylderne – skal have de nye mærker på etiketten.
Alle produkter, der anvendes, skal nu være fulgt af et sikkerhedsdatablad med de nye mærker.
Diverse skiltninger også skal være forsynet med de nye mærker.
»Grakom anbefaler at virksomhederne først og fremmest skaber sig et overblik over den aktuelle situation i forhold til ”nye” og ”gamle” produkter, nye og gamle sikkerhedsdatablade osv. Og dernæst så hurtigt som muligt kommer på plads i forhold til de nye regler,« siger Carsten Bøg. Både ja og nejDer skal være styr på sikkerhedsdatablade og arbejdspladsbrugsanvisninger ifølge arbejdsmiljøloven. Men det er forståeligt, at det kan være noget af en opgave rent faktisk at leve op til dette, forklarer han.
»Det er sjældent få sikkerhedsdatablade, der skal findes frem i fx. et trykkeri. Og man kan blive helt i tvivl: Hvad er egentlig forskellen på sikkerhedsdatablade og arbejdspladsbrugsanvisninger? Er det ikke samme surdej, når det kommer til stykket?«
»Svaret er faktisk ikke så enkelt i praksis, for på den ene side er svaret juridisk set nej, mens det i praksis er ja, hvis det gribes an på den rigtige måde,« siger Carsten Bøg.
»Nej, fordi sikkerhedsdatabladet er leverandørens, og dette dokument skal indeholde en række bestemte og specificerede vigtige oplysninger om produktet. Og selv om de fleste produkter, der anvendes i et trykkeri, indeholder oplysninger der et godt stykke af vejen beskriver konkrete anvendelsesforhold til brugeren, så er det alligevel ikke alle forhold, der beskrives.
»Derudover er der også mange kemikalier, der anvendes af forskellige brancher. Det betyder, at en del af informationerne i sikkerhedsdatabladet er formuleret overordnet – og dermed ikke specifikt for eksempelvis den grafiske branche.«
»Derfor er der krav til, som det fremgår af arbejdsmiljøloven, at brugeren af fx farven i et trykkeri, forholder sig til en række konkrete brugs- og lokale forhold og nedskriver dette i en særskilt arbejdspladsbrugsanvisning.
»Ja, fordi opgaven kan gribes an på en sådan måde, at det ikke opleves som ”dobbeltbogholderi”, hvor både sikkerhedsdatablad og arbejdspladsbrugsanvisning stort set ligner hinanden,« siger Carsten Bøg. ”Vi hjælper dig” De nye regler kan virke bøvlede, men med lidt hjælp kan det i praksis blive gjort ret simpelt, forklarer Carsten Bøg.
»Selv om der i princippet skal udarbejdes en arbejdspladsbrugsanvisning for hvert eneste kemikalie, der anvendes, så er der i realiteten mange ligheder i den måde, man bruger de forskellige kemikaliekategorier i fx. et trykkeri.«
Det betyder, at der kan udarbejdes få, men dækkende, arbejdspladsbrugsanvisninger, hvor oplysninger som sikkerhedsanvisninger, handsker osv. fremgår.
»Grakoms miljøafdeling ved, hvordan det skal gøres. Vi hjælper medlemmerne med både at få sat system i ”stakke” af sikkerhedsdatablade. Vi analyserer og grupperer kemikalierne. Og vi udarbejder de nødvendige arbejdspladsbrugsanvisninger, som dækker de enkelte grupper af kemikalier.«
Til slut samler Grakoms miljøkonsulenter alle de relevante arbejdsmiljøinformationer og udformer en ”plakat”, der kan hænges op på arbejdspladsen.
»Det er en klar forbedring af arbejdsmiljøet, fordi de vigtige informationer, om hvordan man bruger de forskellige kemikalier, nu præsenteres, der hvor kemikalierne anvendes. Modsat det, der nok oftest er reglen – nemlig at disse informationer befinder sig i en ringmappe på en hylde,« siger Carsten Bøg.
Det er en ny rolle, men én han går til med både ydmyghed og ambitioner. Adm. direktør i Jydsk Emblem Fabrik, René Milholt, er netop valgt ind i GRAKOM og GRAKOM Arbejdsgiveres bestyrelse. Her ser han frem til at give promotionbranchen en stemme i drøftelserne om kommunikationsindustriens vilkår og fremtid.