Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Få Intergrafs rapport over den grafiske branche

Michael Brochmann
Markedschef Michael Brochmann
Torsdag 09. juli 2015

Intergrafs årlige rapport over den økonomiske tilstand for den europæiske grafiske branche er blevet offentliggjort. Intergraf omlagde sidste år rapporten fra kun at rumme økonomisk statistik om den traditionelle grafiske branche til også at omfatte andre vigtige markeder, herunder trykfarver, papir, forlagsvirksomhed, bøger, emballage og energimarkederne, og den nye stil er videreført i år.

2015-rapporten er udstyret med grafer og tabeller, der giver overblik over branchens tilstand i Europa. Som læser får man ikke bare overblik over den hidtidige udvikling og de fremadrettede tendenser, der er også sammenligninger de enkelte lande imellem.

Rapporten giver et aktuelt billede af industrien med hensyn til beskæftigelse, antal virksomheder og omsætning, men også på produktionsværdi og handelstal for de vigtigste trykte produkter.

De nyeste tal i rapporten viser, at den grafiske industri i de 28 EU-lande omfatter mere end 117.000 virksomheder og beskæftiger omkring 637.000 mennesker. Omsætningen er omkring 85 mia. euro.

Rapporten baserer sig primært på Eurostat, men bruger også Smithers Pira og InfoTrends. Smithers Pira leverer overblik over markedet, herunder udviklingen inden for tryksager, trykteknikker og trykudstyr på europæisk plan samt prognoser frem til og med 2019, mens InfoTrends har undersøgt investeringsniveauet inden for hardware, software, tjenester og teknologi.

Derudover giver rapporten også overblik over den økonomiske udvikling i udvalgte europæiske lande.

Rapporten findes i trykt eller elektronisk format, og medlemmer kan bestille den gratis hos afdelingschef Michael Brochmann på mbn@grakom.dk. Ved den trykte udgave skal du dog selv dække portoomkostningerne. Ikke-medlemmer kan købe rapporten for 1.450 kr. + moms.

Læs også
Det blev et ja ved afstemningen om Forligsmandens mæglingsforslag, og dermed er de nye overenskomster gældende. 
Det er en ny rolle, men én han går til med både ydmyghed og ambitioner. Adm. direktør i Jydsk Emblem Fabrik, René Milholt, er netop valgt ind i GRAKOM og GRAKOM Arbejdsgiveres bestyrelse. Her ser han frem til at give promotionbranchen en stemme i drøftelserne om kommunikationsindustriens vilkår og fremtid.