Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Europæiske markedstendenser for kommerciel tryk og kataloger

Europæiske markedstendenser for kommerciel tryk og kataloger Kommerciel tryk har været hårdt ramt af den digitale omstilling. Flere trykkerier tilbyder derfor andre ydelser inden for marketing.
Michael Brochmann
Markedschef Michael Brochmann
Torsdag 23. april 2020
Kommerciel tryk har været hårdt ramt af den digitale omstilling. Flere trykkerier tilbyder derfor andre ydelser inden for marketing. Det var en blandt flere emner på Intergrafs dagskonference i februar.  Den samlede rapport fra konferencen kan fås her.

I februar afholdt Intergraf en dagskonference, hvor fokus i år var på det kommercielle tryksagsmarked. En række aktører og specialister fra en bred vifte af branchen var til stede i Bruxelles for at give en status på denne del af markedet, og ikke mindst deres bud på hvad fremtiden vil bringe.

Omdrejningspunktet for Intergrafs fagkonferencer er den af Smithers Pira til lejligheden udarbejdede trendrapport. Også i år kunne Sean Smith præsentere en temperaturmåling, på det der kaldes kommerciel tryk. Det er tryk, der bruges i markedsføringsmæssig øjemed på papir som fx, plakater, kataloger, adresseløse forsendelser og foldere m.m. Et område som har været hårdt ramt af den digitale omstilling, og derfor de seneste seks år har oplevet et fald på 13,5% i antallet af trykkerier i Europa, der er beskæftiget inden for dette område.

Også produktsiden har oplevet markante fald, hvor de eneste områder der har oplevet en lille vækst i samme periodeår er direct , kuponer, billetter samt fotobøger. Og det er en trend, der ser ud til at fortsætte. Vurderingen er, at det samlede område falder med 20 % i værdi indtil 2024 i Europa (fra 60 til 48 mia. EUR) og kun kuponer, billetter,manualer og direct mail vil stige. Alene produktionsværdien af kataloger vil falde fra lidt over 4 mia EUR i 2014 til 2,75 mia. EUR i 2024.

Området er stadigvæk domineret af offset-trykkerierne, om end der sker et skifte mod en højere andel af digitalt producerede tryksager. Ikke mindst de nye inkjet-maskiner vil skubbe på en yderligere glidning fra offset til digital. Ud af det samlede marked for kommercielt tryk vurderer Pira, at det digitale tryk kommer til at stå for ca. halvdelen af den samlede omsætning i 2024.

Ud over skiftet fra offset til digital er der også en glidning på vej fra den traditionelle kunde-/trykkeri-relation, og over til et mere automatiseret setup, hvor kunden for en stor dels vedkommende selv står for opsætning og bestilling i web-to-print løsninger. Det har den fordel at kunden, hvis der udvikles kundetilpassede løsninger, knyttes tættere til trykkeriet. Det område forventes at vækste med 4 % om året indtil 2024.

Flere af repræsentanterne fra trykkerierne kunne også fortælle om, hvordan de tilbyder mere end blot trykning til deres kunder. Først og fremmest fordi kundernes behov langt fra altid opfyldes med en tryksag, men også fordi andre ydelser giver værdi til kerneproduktet og øger værdien af den samlede løsning. Dermed øger trykkeriet sin indtjening og kommer ikke mindst væk fra prisen som eneste konkurrenceparameter.

Multicopy fra Holland fortalte, hvordan de udover en bred palette af tryk også tilbyder marketingløsninger, der involverer digitale løsninger, mens Symetha udfordrede de adresseløse forsendelser med en målrettet og avanceret brug af data.

Adresseløse forsendelser 
Ikke kun i Danmark er vi udfordret af nej tak-ordninger og bøvlet og dyr distribution. Det gælder også for en række andre lande. Mange gange er argumentet, at det er godt for miljøet at undgå adresseløse forsendelser. I Holland kompliceres tingene yderligere af, at det er op til de enkelte regioner og byer at fastsætte regler for modtagelse af reklamer.

På tværs af landene er der store forskelle i mængderne af adresseløse forsendelser, der leveres pr. uge. I Holland er gennemsnittet 34, i England er det kun fire, mens gennemsnittet i EU som helhed er 14. 

Der er også fra EU et stigende pres på adresseløse forsendelser, og der var i paneldebatten enighed om at miljømyter og papirets image er hovedproblemet. Derfor skal der arbejdes påat oplyse om, at tryksagen består af en genanvendelig ressource, og ikke skal ses som affald.

Miljø
Intergraf repræsenterer den grafiske branche i Europa på en række områder af betydning for miljøet. Blandt andet emissioner fra industrien, carbon footprint, fødevarekontaktmaterialer, papirgenbrug, engangsplastik, skovregulering, mærkning m.m.

Bæredygtighed er det hotteste inden for miljø i EU og specielt koblet sammen med cirkulær økonomi. Emmanuelle Maire fra EU Kommissionen fortalte om EU's aktionsplan for cirkulær økonomi, som blev præsenteret i marts, og hvor der er benhård fokus på at produkter er holdbare, fornybare og reparérbare. Hun slog også et slag for den europæiske blomstmærkning, som understøtter EU’s miljøstrategi EU Green Deal og som hun opfordrede den europæiske grafiske industri til at tage mere til sig.

Fra Danmark holdt Jannick Schmidt fra Aalborg Universitet et indlæg, hvor han adresserede nødvendigheden af at LCA (Life Cycle Assesment) inddrages mere i det miljømæssige regnskab, når det skal vurderes, hvor meget miljøet belastes af et givent produkt. Det gælder specielt i flere af de miljømærkningsordninger, der findes på markedet, som kan give et forvrænget billede, hvis ikke hele livscyklus involveres.

Hvis du vil vide mere kan den samlede rapport og de enkelte oplæg fås ved henvendelse til Michael Brochmann på mbn@grakom.dk

 

 

Læs også
Hele 83 pct. i Bureaubiz' bureaulederundersøgelse anser AI som det vigtigste forretningsområde i de næste seks måneder. Bureaubranchen er nået til fase 3, siger Henrik Jensen, der har forskningen i ryggen.
EU’s Ministerråd har netop vedtaget PPWR-forordningen, som stiller ambitiøse krav om minimumsmål for, hvor meget emballage, der skal være af genanvendeligt materiale, og hvor meget der skal kunne genbruges. Der er også krav til at minimere og undgå unødvendigt emballage.