Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Europæiske forbrugermyndigheder: Temu skal rette op på lovovertrædelser

Europæiske forbrugermyndigheder: Temu skal rette op på lovovertrædelser Foto: TEMU Presse
Pia Osbæck
Redaktør Pia Osbæck
Mandag 11. november 2024
EU-netværket Consumer Protection Cooperation, som den danske forbrugerombudsmand er en del af, har bedt Temu om svar på, hvordan de vil rette op på en lang række af lovovertrædelser. Hvis man ikke får svar, opfordres de nationale myndigheder til at "håndhæve foranstaltninger". Det kan fx være bøder afhængig af Temus omsætning.

120.00 varer på en måned kommer Kina og sendes direkte til Danmark. I april og juli i år er det tal, der er henh. fire- og femdoblet sammenlignet med samme måneder året før, hvor den kinesiske platform Temu endnu ikke var kommet på det danske marked. Det skriver Policywatch og Detailwatch.

Udfordringen bliver ikke mindre af, at antallet af de varer, der bliver kontrolleret samtidig er faldet. Det skyldes ifølge Toldstyrelsen, at der ikke er kommet flere ressourcer til toldmyndighederne i samme takt, som der er flere varer, der skal kontrolleres.

Hvorfor er det et problem? Fordi Temu ikke overholder de sikkerhedskrav, der gælder på bl.a. det danske marked, som Forbrugerrådet Tænk kunne vise, da de dumpede 30 ud af 38 produkter.

Temu kan få bøder baseret på deres omsætning

Men det er ikke kun sikkerhedskrav, som Temu ikke overholder. Ifølge Consumer Protection Cooperation, som er et netværk i EU-regi, og hvori den danske forbrugerombudsmanden også ermed, overtrædert Temu lovgivningen på flere punkter.

Det drejer sig om falske tilbud. Pressalg, hvor falske begrænsninger på varesortiment og falske deadlines presser forbrugerne til at købe. Tvangsspil, hvor forbrugerne er tvunget til at benytte en ’spin the wheel’-funktion. Manglende og vildledende oplysninger om forbrugernes rettigheder og minimumsbegrænsninger for køb. Falske anmeldelser samt skjulte kontaktoplysninger til Temu.

Derfor har CPC-netværket sendt en henvendelse til Temu for at få dem til at rette op på overtrædelserne.

Temu har fået en måned til at svare på, hvordan man vil løse problemerne. Hvis Temu ikke svarer, skriver CPC i en pressemeddelelse, at så kan de nationale myndigheder ”håndhæve foranstaltninger for at sikre overholdelse.” Det kan fx være bøder baseret på Temus omsætning i de enkelte medlemslande.

”Europæiske forbrugeres rettigheder skal beskyttes uanset, hvor de begår sig. Derfor er det positivt, at forbrugermyndigheder på tværs af landegrænser kan samarbejde for at sikre netop dette,” siger Forbrugerombudsmand Torben Jensen.

Læs også
BureauNøgletal 2026 udkommer i næste uge. Her kan du allerede se de tre største bureauer inden for hver bureautype og listen over de 10 største bureauer samlet set. Spring Family, der er medlem hos Creative Club, der er en del af GRAKOM, er med på top10-listen.
GRAKOMs næstformand Thomas Søby bruger sin plads i DMJX’ bestyrelse på at sikre, at de grafiske og produktionsrettede uddannelser følger virksomhedernes behov. Samtidig vil han skabe mere kontakt mellem de studerende og virksomhederne gennem projekter, jobmuligheder og oplysning om legater.