Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

EUDR nærmer sig: Webinarer giver overblik over krav og ansvar

EUDR nærmer sig: Webinarer giver overblik over krav og ansvar
Pia Osbæck
Redaktør Pia Osbæck
Tirsdag 26. maj 2026
EUDR træder i kraft ved udgangen af 2026. Kravene er blevet justeret flere gange.Her er webinarer, der giver overblik over reglerne, og GRAKOMs webinar er særligt rettet mod grafiske virksomheder.

EUDR træder i kraft ved udgangen af 2026, men reglerne har ændret sig markant undervejs. Flere krav er blevet præciseret og forenklet, bl.a. efter et omfattende arbejde i Intergraf, som GRAKOM er medlem af.

GRAKOM har også selv været i dialog med danske politikere og embedsmænd for at gøre reglerne mere forståelige og anvendelige for de grafiske virksomheder.

Nu inviterer Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø til et webinar målrettet de virksomheder, der er omfattet af EUDR. Her får deltagerne konkret vejledning i forordningen og et overblik over de forskellige virksomhedstypers forpligtelser, der blev opdateret i slutningen af 2025. Desuden vil man få et indblik i, hvordan styrelsen vil føre tilsyn.

EUDR omfatter mange brancher og produkter. Derfor følger GRAKOM op med et webinar målrettet grafiske virksomheder. Her gennemgår  GRAKOMs chef for ESG & bæredygtig udvikling, Mark Williams, sammen med miljø- og klimarådgiver Kamilla From-Nielsen de seneste præciseringer i reglerne, og hvad de betyder i praksis for grafiske virksomheder.

Styrelsens  afholdes tirsdag den 2. juni. 

GRAKOMs webinar afholdes mandag den 8. juni og giver overblik over scope, roller og krav.

Læs også
En ny forenklingspakke fra EU-Kommissionen præciserer, hvilke oplysninger grafiske virksomheder skal opbevare, og hvilke forpligtelser der ikke følger med, når de er downstream operatører under EUDR.
Simon Manley Jokumsen fik en flot tredjeplads og Filip Sørensen, den regerende verdensmester, var glad for at deltage, selvom han ikke kom på podiet.