EU-valg: Det er håbløst med forskellige regler i 27 EU-lande
Den 9. juni er der valg til Europa-Parlamentet, hvor der er tradition for, at færre danskere går til stemmeurnerne, end når der er valg til det danske folketing.
Det er ærgerligt, for rigtig mange beslutninger, der får indflydelse på dansk politik og dermed danske virksomheder og borgere, bliver taget i EU. Står det til tre danske EU-spidskandidater bliver der snarere flere end færre i fremtiden.
Fx mener spidskandidat for Venstre og allerede medlem af Europa-Parlamentet, Morten Løkkegaard, at ensrettede regler vil begrænse bureaukrati og forbedre konkurrenceevnen.
I et svar til GRAKOM kommer han med et eksempel inden for markedsføringsområdet:
”Det er håbløst med forskellige regler i 27 EU-lande, særligt når det gælder markedsføring, som i dag nogle gange kører på tværs af medlemslande. Vi skal have ensartede regler, der sikrer sammenhæng, og som gør det lettere at drive markedsføringsforretning i EU. Fællesskabets konkurrenceevne halter voldsomt efter USA samt Kina, og det er vi nødt til at gøre noget ved. Et vigtigt skridt er at begrænse bureaukrati og sørge for strømlinet lovgivning på tværs af hele EU.”
Hos GRAKOM er adm. direktør Carina Christensen meget enig i, at det både vil være bedre for konkurrenceevnen og være langt mere effektivt med fælles lovgivning inden for markedsføringsområdet generelt.
Også inden for børne- og ungeområdet mener hun, at fælles lovgivning kan være en fordel. Her vejer hensynet til børn og unge dog naturligt meget tungt, og udfordringen kan være, at man i EU slet ikke kan – eller ikke hurtigt nok – kan blive enige om at stramme markedsføringslovgivningen ift et så vigtigt område som børne- og ungeområdet. Vil EU-kandidaterne så foretrække at gå udenom EU og lave nationale regler?
”Både i Danmark og flere andre EU-lande er der vigtige debatter om at beskytte børn bedre på nettet. Derfor tror jeg også på, at vi får skærpet fælles EU-lovgivning om markedsføring målrettet børn og unge. Dels fordi mange kan se behovet for at stramme reglerne om online markedsføring til børn, og dels fordi det er sund fornuft at gøre det gennem vores europæiske fællesskab,” lyder det fra Morten Løkkegaard.
Spidskandidat for SF og nuværende medlem af Europa-Parlamentet, Kira Marie Peter-Hansen, mener dog, at vi ikke skal vente på EU, hvis de er for langsomme:
”Det er kun en fordel, når vi kan blive enige om fælles regler for virksomheder i hele EU. Det gælder også på markedsføring. Det sagt, så er det vigtigt for mig, at vi passer godt på især børn og unge. De har ikke samme filter som voksne, og hvis resten af Europa ikke er med på striksere regler dér, ja, så kan Danmark være nødt til at gå foran.”
Enhedslistens spidskandidat Per Clausen er på linje med SF:
”Jeg går ind for EU minimumsregler, men jeg er ikke indstillet på at droppe muligheden for at indføre en bedre beskyttelse af forbrugerne i Danmark, hvis EU-reglerne ikke er tilstrækkelige.”
EU skal regulere tech-giganterne
Når det gælder regulering af de de store tech-giganter som fx Meta (Facebook), Tiktok, Alphabet (Google) og Apple, er der enighed blandt den danske venstre- og højrefløj i EU.
”Jeg mener, det er oplagt, at EU står for at indføre reguleringen af tech-giganterne. Det er vigtigt, at der også afsættes ressourcer til at følge op på de regler, som vedtages, og at der indføres sanktioner, som kan mærkes over for tech-giganterne, hvis de bryder reglerne. Sådan er det desværre ikke i i dag. Principielt synes jeg, at tech-giganterne skal underlægges samme regulering som andre medier er omfattet af,” lyder det fra Per Clausen.
Også Kira Marie Peter-Hansen mener, at der skal være stærke fælles regler for techgiganter, men hun synes, at det går alt for langsomt:
”Tech-giganterne opererer per definition over grænser, og når vi fælles i EU laver regler, så er vi så store, at det giver genlyd internationalt. Jeg synes dog ikke, det går hurtigt nok. Det ser vi, når børn kan få vist indhold, der ikke svarer til deres alder eller decideret ulovligt indhold på sociale medier, selv om techgiganterne burde have fjernet det. Vi ser det også, når virksomheder fra f.eks. Kina bryder markedsføringsregler og gør alt for at ligne anerkendte europæiske virksomheder online, så vi har lyst til at købe deres produkter.”
Morten Løkkegaard henviser til, at den nye EU-lovgivning, Digital Service Act, er et vigtigt skridt, fordi den påbyder sociale medieplatforme at moderere indholdet på deres sider. Sociale medier skal eksempelvis fjerne ulovligt indhold som børneporno og terrorvideoer.
”Men vi er ikke i mål endnu. En udfordring er, at sociale medier nogle gange er for sløve eller undlader at reagere på ulovligt indhold. Derfor er det nødvendigt at opdatere lovgivningen, så sociale medier blandt andet tager større ansvar for at beskytte børn mod volds-, selvmordsvideoer og ikke mindst dataindsamling foretaget på online platforme, som vores børn bruger osv."
Han erkender, at man som lovgivere som regel halter efter den teknologiske udvikling.
”Det er desværre et vilkår, men jeg vil arbejde på at det bliver lettere og hurtigere at opdatere EU-lovgivning, særligt på det digitale område.”
Det glæder Carina Christensen hos GRAKOM, at alle politikere har fokus på behovet for hurtig og konsekvent fælles regulering på det digitale område og i forhold til techgiganterne.
”Digitaliseringen rummer mange muligheder – også for GRAKOMs medlemmer, men der er brug for klare spilleregler og regulering. Løsningerne bør så vidt muligt findes internationalt, herunder i EU, som jo heldigvis er godt i gang med at regulere tech-giganterne, og det glæder mig at alle tre EU-kandidater er klar til at spille en aktiv rolle på området i EU”.
Endnu mere fokus på greenwashing
EU har med Green Claims-direktivet, der er på vej til at blive endeligt vedtaget, stort fokus på fælles rammer for miljøanprisninger.
Men det er ikke tilstrækkeligt, mener Kira Marie Peter-Hansen:
”Vi er nået langt med Green Claims-lovgivningen, og det er godt, men der er stadig lang vej igen, før vi som forbrugere altid kan være sikre på, at de varer, der hævder, at de er grønne, de rent faktisk også er det.”
Hun ser det også på dette område en fordel, hvis man kan blive enige på EU-niveau:
”Det er helt klart en kæmpe fordel, hvis vi kan blive enige om regler i EU, for det er langt bedst for konkurrenceevnen, men hjælper også forbrugere i hele Europa. Når det er sagt, så skal vi selvfølgelig være sikre på, at reglerne virker efter hensigten og ikke bare medfører en masse bøvl uden nogen reel effekt. Jeg er sikker på, der kommer mere fokus på greenwashing i det nye parlament, og jeg vil selv være med til at bringe det op,” lyder det fra Kira Marie Peter-Hansen.
Også Morten Løkkegaard mener, at regler om greenwashing hører hjemme i EU:
”Vi skal slå hårdt ned på greenwashing. Forbrugere skal have mulighed for at træffe et informeret og grønt valg, uanset om de står ved køledisken, i elektronikbutikken eller shopper på europæiske webshops. Derfor skal vi sikre, at vi kan stole på den information, som virksomheder oplyser om deres produkter. Og det gør vi selvfølgelig bedst gennem det europæiske fællesskab. Her nytter det ikke at individuelle lande går solo."
Han tilføjer:
"Allerede i det forgangne år har vi i Europa-Parlamentet forhandlet om nye regler for greenwashing. Vi stiller krav til virksomhedernes grønne påstande. Og jeg tror på, at den her vigtige dagsorden også vil blive taget op af det kommende parlament. Det arbejder jeg i hvert fald for.”
Fra Enhedslistens Per Clausen lyder det, at han også går ind for, at lovgivningen for miljøanprisninger bør være så gode, at der ikke er brug for særregler i de enkelte lande, men han tilføjer: ”Jeg mener dog ikke, at vi skal give afkald på muligheden for selv at lave regler på det område.”
I GRAKOM er medlemmerne langt fremme på miljøområdet. Derfor kan det også blive en konkurrencefordel for GRAKOMs medlemmer med stramme regler – også inden for greenwashing.
”Vi hilser udkastet til Green Claims-direktivet velkommen, og vi ser frem til at det nyvalgte Europa-Parlament tager bolden op igen. Med skrappere regler inden for anprisninger bliver det mere tydeligt at se, hvem der reelt er grønne, og gennemsigtigheden vil forhåbentlig sikre en sund konkurrence," siger GRAKOMs adm. direktør Carina Christensen.
Hun har dog også en klar appel til EU-kandidaterne.
”Når Europa-Parlamentet skal arbejde videre med Green Claims-direktivet, så husk at have øje for de administrative byrder, som I sender med de nye regler. Der må og skal følge vejledning med til virksomhederne. Vi forventer, at en øget regulering på dette område vil få afgørende indflydelse på de fleste af GRAKOMs medlemmer, hvor mange virksomheder har en god og lang tradition for at arbejde med og markedsføre deres ESG-præstationer ved afsæt i blandt andet miljømærker, produktmærker, ClimateCalc, ledelsessystemer, ESG-kodeks mv. Det gode arbejde forventer vi at kunne føre videre under de nye regler”.
