Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

EU-Kommissionen vil mødes med den grafiske branche

EU-Kommissionen vil mødes med den grafiske branche Den grafiske branche skal mødes med EU-kommissionen for bl.a. at drøfte papirmangel og regulering af kinesisk papir på det europæiske marked. GRAKOM ønsker skærpede miljøkrav.
Pia Osbæck
Redaktør Pia Osbæck
Fredag 04. marts 2022
Den grafiske branche skal mødes med EU-kommissionen for bl.a. at drøfte regulering af kinesisk papir på det europæiske marked. GRAKOM ønsker skærpede miljøkrav.

I sidste måned skrev Intergraf et brev til EU-kommissionen for at gøre opmærksom på udfordringerne for den grafiske branche i form af stigende papirpriser og mangel på papir. Udfordringer som både giver problemer for ugeblade og magasiner, og for etiketter til bl.a. fødevarer og medicinalindustrien. Begge dele som i den grad kan komme til at gå udover forbrugerne.

EU-kommissionen har kvitteret med et svar, hvor de anerkender, at branchen har en stor rolle at spille i den cirkulære økonomi. Det lyder bl.a. i brevet fra EU-kommissionen til Intergraf:

”De skovbaserede og beslægtede industrier, herunder trykkerier og forlag, spiller en central rolle i EU’s cirkulære økonomi. Industriens cirkulære biobaserede og ikke-giftige produkter gør industrien til førende inden for klimaneutralitet og miljøvenlighed.”

Adm. direktør i GRAKOM, Thomas Torp, er tilfreds med, at EU-Kommissionen anerkender den grafiske industris betydning for miljø og klima:

”Det er glædeligt, at EU-Kommissionen anerkender, at vores produkter spiller en rolle i en cirkulær økonomi, og at vi leverer ansvarlige tryksager.”

I brevet bad Intergraf om et møde med EU-kommissionen og Kommissionen har kvitteret med at sige ja tak til mødet for at drøfte, hvad man kan gøre ved den nuværende situation.

Thomas Torp håber på, at man på et sådant møde vil drøfte, at EU dropper tolden på kinesisk papir og fremover stiller samme krav om miljø og ansvarlig skovdrift til tryksager fra Kina, som man gør til papir fra Kina.

”Vi vil gerne have sat stop for den unfair konkurrence fra Kina, hvor der er told på kinesisk papir, men ikke på tryksager produceret i Kina, og hvor der er krav om ansvarlig skovdrift på blank papir, men ikke på tryksager. Det betyder nemlig, at der kan være nogle kunder, der bliver fristet til at bestille tryksager i Kina, især nu hvor vi mangler papir i Europa. Derfor håber vi, at vi kan komme igennem med at få ligestillet både tolden og miljøkravene på papir og tryksager, så vi undgår både konkurrenceforvridning og uansvarlig skovdrift.”

Fakta
Intergraf er den internationale forening for den grafiske branche. GRAKOMs formand, Jesper Jungersen er næstformand i Intergraf og GRAKOMs adm. direktør, Thomas Torp har sæde i Intergrafs Steering Committee.

Læs også
Hele 83 pct. i Bureaubiz' bureaulederundersøgelse anser AI som det vigtigste forretningsområde i de næste seks måneder. Bureaubranchen er nået til fase 3, siger Henrik Jensen, der har forskningen i ryggen.
EU’s Ministerråd har netop vedtaget PPWR-forordningen, som stiller ambitiøse krav om minimumsmål for, hvor meget emballage, der skal være af genanvendeligt materiale, og hvor meget der skal kunne genbruges. Der er også krav til at minimere og undgå unødvendigt emballage.