EU har vedtaget ny persondataforordning
Når forordningen træder i kraft i 2018 må persondata kun indsamles og behandles under strenge betingelser.
Til gengæld er der intet, der tyder på, at de nuværende regler om adresseløse forsendelser og markedsføring ved brev bliver ændret. Alle former for skriftlige henvendelser med navn på kuverten må sendes til private personers postkasse, så længe det kan identificeres som værende reklame.
Den nye persondataforordning medfører alligevel en række væsentlige ændringer i forhold til de nuværende regler i persondataloven, der blev til på baggrund af et EF-direktiv helt tilbage i 1995.
Følgende hovedpunkter skal fremhæves:
- Der indføres skærpede regler for samtykke fra den registrerede, fx fra ansatte eller forbrugere
- Rammerne for behandling af mere personfølsomme oplysninger bliver skærpet
- Registrerede personer skal have lettere adgang til egne personoplysninger og øget information om, hvorfor og hvordan deres persondata behandles
- De nuværende regler for sletning af data udvides
- Virksomheder får pligt til at informere relevante myndigheder om brud på persondatasikkerheden
Samtidig forhøjes bødestraffen markant. Virksomheder, der bryder reglerne vil fremover kunne idømmes bøder på op til 20 millioner euro eller fire pct. af virksomhedens årlige globale omsætning.
Hvordan reglerne kommer til at virke i Danmark afhænger af, hvordan de bliver implementeret i den danske lovgivning. Dele af EU-forordningen vil dog gælde direkte.
Den nye forordning er et resultat af den databeskyttelsesreform, EU-Kommissionen fremsatte i 2012, og den blev vedtaget af Europa Parlamentet 14. april 2016. Den træder dog først i kraft herhjemme i 2018.
Europa-Kommissionens pressemeddelelse om databeskyttelsesforordningen kan læses her.
