Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

EU giver USA særstatus i EUDR

EU giver USA særstatus i EUDR
Pia Osbæck
Redaktør Pia Osbæck
Tirsdag 26. august 2025
EU-Kommissionen står over for et stigende pres ift. EUDR, lyder det fra Intergraf.

EU og USA har netop formaliseret en handelsaftale, som bl.a. omfatter håndteringen af EU’s afskovningsforordning (EUDR). I aftalen anerkender EU, at produktion af relevante råvarer fra USA udgør en ubetydelig risiko for global afskovning. Derfor bliver USA klassificeret som et lavrisikoland.

EU forpligter sig desuden til at tage hensyn til USA's bekymringer for, at EUDR kan bremse handlen mellem USA og EU. Konkret betyder det, at der vil være en fortsat dialog mellem EU og USA, hvor parterne løbende kan drøfte implementeringen af EUDR og søge at undgå unødvendige handelsbarrierer.

”Dette understreger det vedvarende og stigende pres, som Kommissionen står overfor i forbindelse med EUDR, men giver endnu ikke en klar indikation af, hvilke konkrete skridt Kommissionen agter at tage,” lyder det fra Intergraf.

Læs også
En ny undersøgelse fra GRAKOM blandt 84 virksomhedsledere i den grafiske industri, viser, at der forventes fremgang på ordretilgang, bruttofortjeneste og lønninger. Dog på et lavere niveau end de foregående måneder.
288 sider er udgivet som garnhæftet magasin trykt hos Narayana Press.