Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

EU-forslag vil skærpe produkters hensyn til miljø

EU-forslag vil skærpe produkters hensyn til miljø
Pia Osbæck
Redaktør Pia Osbæck
Fredag 01. april 2022
EU-Kommissionens forslag vil betyde, at det bliver forbudt at markedsføre produkter, der ikke lever op til skærpede krav om bl.a. vedligeholdelse og genanvendelse af produkter. Formålet er at komme væk fra brug og smid væk-kultur, siger miljøministeren. I kommunikationsindustrien er vi godt på vej med værktøjet ClimateCalc, siger GRAKOMs direktør for ESG og bæredygtig udvikling.

EU-Kommissionen præsenterede i går et forslag, der stiller større krav til produkters bæredygtighed og skærper hensynet til miljø og klima.

Det skriver Miljøministeriet i en pressemeddelelse.

Alle produkter - på nær fødevarer, foder og medicinsk udstyr - der forhandles i EU skal ifølge forslaget leve op til en lang række miljø- og klimakrav.

Fx hvordan man vedligeholder produkterne, hvordan de bliver opgraderet og hvordan de genanvendes.

EU-Kommissionen forventer, at det nye forslag vil spare det globale samfund for 471 megaton CO2-udledninger, når det er fuldt implementeret.

Direktør for ESG & bæredygtig udvikling i GRAKOM, Carsten Bøg, er tilfreds med et styrket fokus på produkters miljø og klimaaftryk. Han uddyber:

"Vi i Kommunikationsindustrien er klar og har til dels været det i mange år. Et relevant eksempel er branchens internationale klimaberegningsværktøj ClimateCalc. Med det værktøj er det muligt at foretage en produktberegning, der indeholder alle relevante energiforhold i tryksagen og emballagens livscyklus.”

Han fortsætter:

”En produktberegning på en bog med ClimateCalc giver forbrugeren en mulighed for at se præcist, hvor stort et klimaaftryk den enkelte bog har, og det giver samtidig mulighed for, at trykkeriet og forlaget, der skal have en bog produceret, kan arbejde med energireduktioner på et veldokumenteret grundlag.” 

Kommissionen foreslår desuden, at det skal være muligt at forbyde destruktion af overskudsvarer, og at der stilles specifikke krav til grønne indkøb for den offentlige sektor

”Vi skal væk fra en ’brug og smid væk-kultur’, hvor alt for meget af vores affald bliver brændt af og udleder CO2. I stedet skal vi have produkter, der holder længere, kan repareres, bliver genbrugt eller kan genanvendes,” siger miljøminister Lea Wermelin i pressemeddelelsen, og hun fortsætter:

”Med det nye forslag hæver vi barren markant. Det er et stort skridt mod et Europa med mere cirkulær økonomi og et lavere forbrug.”

Forslaget fra EU-Kommissionen vil betyde, at hvis produkterne ikke lever op til de nye krav, må de ikke markedsføres i EU.

Se pressemeddelelsen fra Miljøministeriet her

Læs også
Det blev et ja ved afstemningen om Forligsmandens mæglingsforslag, og dermed er de nye overenskomster gældende. 
Det er en ny rolle, men én han går til med både ydmyghed og ambitioner. Adm. direktør i Jydsk Emblem Fabrik, René Milholt, er netop valgt ind i GRAKOM og GRAKOM Arbejdsgiveres bestyrelse. Her ser han frem til at give promotionbranchen en stemme i drøftelserne om kommunikationsindustriens vilkår og fremtid.