EU blåstempler omstridt reklameafgift

Den danske regering kan nu gå videre med indførslen af reklameafgiften, efter at EU-kommissionen efter to års behandlingstid har afgjort, at den ikke udgør ulovlig statsstøtte. GA advarer dog regeringen mod at indføre afgiften, da den ikke længere vil have den ønskede effekt, men i stedet vil koste Danmark både arbejdspladser og indtjening til gengæld for et meget tvivlsomt provenu og en ikke eksisterende miljøgevinst.
”Det vil være ærgerligt og skuffende, hvis regeringen nu mod bedre vidende vælger at indføre afgiften, da den arbejder stik imod regeringens erklærede mål om at skabe vækst og danske arbejdspladser. Det er vanvittigt at indføre en særskat på virksomhedernes kommunikation med nuværende og potentielle kunder, da det er en dræber for væksten og vil koste 500 til 600 gode danske arbejdspladser,” siger GA’s adm. direktør Thomas Torp.
GA vil råbe op
Direct mails bliver efter EU-kommissionens afgørelse også omfattet af afgiften, selvom det egentlig ikke var regeringens ønske. Det betyder, at afgiften rammer meget bredere end oprindeligt planlagt, og det kommer til at få nogle konsekvenser, som GA vil afdække hen over efteråret.
”Vi kommer til at råbe op om det her. Vi vil sætte hårdt ind for at få Folketinget til at forstå, at de ikke kan beskatte virksomhedernes kommunikation med deres nuværende og kommende kunder, samtidig med at de vil skabe vækst og beskæftigelse. Og vi samarbejder med mange andre gode kræfter, bl.a. i fagbevægelse, for at forhindre, at den bliver indført,” lyder det videre fra Thomas Torp. Han peger på, at skatteministeren har lovet et halvt års varsel, inden at afgiften eventuelt ville blive indført.
”Det løfte vil vi holde ham op på, og det betyder, at afgiften efter vores vurdering ikke kan træde i kraft 1. januar,” forklarer Thomas Torp.
Lavere provenu end forventet
Da reklameafgiften blev vedtaget i 2012, forventede regeringen, at den ville give et provenu på 400 mio. kroner og 180 mio. kroner ved fuld indfasning. Realiteten er, at reklamemængden allerede er faldet så meget, at reklameafgiften ifølge GA’s beregninger nu kun vil give et provenu på ca. 100 mio. kroner ved fuld indfasning.
Kommissionen har konkluderet, at den nedsatte sats for reklamer med EU's miljømærke ikke udgør statsstøtte, da den ikke favoriserer bestemte specifikke virksomheder. Fritagelsen for reklamematerialer for aktiviteter i og fra foreninger, der falder ind under den danske folkeoplysningslov udgør heller ikke statsstøtte, da den ikke påvirker samhandelen i EU.
Til gengæld er fritagelsen for ugeaviser og telefonbøger statsstøtte, for den er selektiv. Den potentielle konkurrencefordrejning opvejes imidlertid af de positive virkninger med udbredelse af lokal information samt muligheder for kontakt og kommunikation for især ældre og mennesker i tyndtbefolkede områder.
Kommissionen har vurderet sagen i henhold til artikel 107, stk. 3, litra c i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), der tillader, at der ydes støtte til udvikling af bestemte økonomiske aktiviteter. Afgørelsen er ikke endelig, men betyder, at kommissionen mener, at der ikke er basis for en sag mod Danmark fra deres side. Dermed vil en civil retssag mod Danmark fortsat være en mulighed.
GA’s medlemmer vil blive holdt løbende orienteret om udviklingen i sagen.