Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Erhvervsstyrelsen: Man kan godt genindkalde medarbejdere

Erhvervsstyrelsen: Man kan godt genindkalde medarbejdere Læs om, hvad Erhvervsstyrelsen skriver om genindkaldelse af medarbejdere og udtræden af lønkompensationsordningen.
Niels Johannesen
Advokat Niels Johannesen
Onsdag 20. maj 2020
Læs om, hvad Erhvervsstyrelsen skriver om genindkaldelse af medarbejdere og udtræden af lønkompensationsordningen. Samt GRAKOMs kommentarer hertil.

Ifølge Erhvervsstyrelsen kan virksomheder, der benytter sig af lønkompensationsordningen, genindkalde medarbejdere. På virksomhedsguiden.dk skriver Erhvervsstyrelsen:

”Hvis du som virksomhed allerede har fået godkendt en ansøgning om lønkompensation, har du mulighed for at genindkalde enkelte eller alle medarbejdere i hjemsendelsesperioden. Hvis du genindkalder medarbejdere, vil du stadigvæk være omfattet af kriteriet om, at 30 % af medarbejderstaben eller mere end 50 ansatte skal være hjemsendt målt som et gennemsnit over den periode, du har søgt lønkompensation for. Hvis genindkaldelsen fører til, at du falder under kriteriet, kan du blive bedt om at dokumentere behovet for at genindkalde medarbejderne – fx fordi, at virksomheden fik ordrer, som den ikke havde forudset eller anden øget økonomisk aktivitet. Hvis dette er tilfældet, vil du fortsat være berettiget til lønkompensation, også selvom du falder under kriteriet om 30 % af medarbejderstaben eller mere end 50 ansatte. ”

Det er altså muligt at genindkalde medarbejdere i sådan et omfang, at virksomheden kommer under kravet om gennemsnitligt minimum 30 % hjemsendte medarbejdere, men virksomheden skal da dokumentere behovet for indkaldelsen.

Kravene til dokumentationen for uforudsete ordrer eller anden økonomisk aktivitet kendes ikke. Derfor anbefaler GRAKOM, at virksomhederne så vidt muligt holder sig over de gennemsnitligt minimum 30 % hjemsendte medarbejdere.

Udtræden af lønkompensationsordningen
Erhvervsstyrelsen skriver desuden, at det ikke er muligt at udtræde af ordningen før udløb af kompensationsperioden. Således lyder ordene:

”Det er ikke muligt for din virksomhed at udtræde af ordningen vedr. lønkompensation før udløb af den periode, som du har søgt om lønkompensation for. Hvis du genindkalder dine medarbejdere, vil du skulle tilbagebetale kompensation for de dage, hvor dine medarbejdere er kaldt tilbage på arbejde. Det vil blive afdækket i den efterfølgende kontrolfase, hvor meget du skal betale tilbage til Erhvervsstyrelsen.”

Med forbehold for at fortolkningen og administrationen af loven endnu ikke kendes fuldt ud, antager GRAKOM, at virksomhederne reelt kan udtræde af ordningen før udløbet af den periode, de har søgt om lønkompensation for – f.eks. hvis der foretages opsigelser. Men reguleringen (tilbagebetaling af for meget modtaget kompensation) vil dog først ske efter ophør af lønkompensationsperioden.

Læs også
Hele 83 pct. i Bureaubiz' bureaulederundersøgelse anser AI som det vigtigste forretningsområde i de næste seks måneder. Bureaubranchen er nået til fase 3, siger Henrik Jensen, der har forskningen i ryggen.
EU’s Ministerråd har netop vedtaget PPWR-forordningen, som stiller ambitiøse krav om minimumsmål for, hvor meget emballage, der skal være af genanvendeligt materiale, og hvor meget der skal kunne genbruges. Der er også krav til at minimere og undgå unødvendigt emballage.