Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Erhvervspraktik uden bøvl – nye værktøjer gør det nemmere

Erhvervspraktik uden bøvl – nye værktøjer gør det nemmere Foto: Colourbox
Onsdag 01. oktober 2025
Dansk Arbejdsgiverforening (DA) gør det enkelt for virksomheder at tilbyde praktik – med klare regler, mindre administration og praktikanter, der møder velforberedte op.

Mange virksomheder vil gerne tilbyde praktik, og derfor har DA – med input fra erhvervslivet – udviklet nyt materiale, der samler det hele ét sted: Klare regler, ét enkelt aftalepapir og konkret information til praktikanterne, så man kan komme i gang.

”DA har lavet en værktøjskasse, som klæder virksomheder på til at tage godt imod praktikanter. Det øger chancen for et godt praktikforløb – både for virksomheden og den unge,” siger Anders Mosumgaard, uddannelsespolitisk chef ved GRAKOM.

God forberedelse giver bedre praktikforløb

DA's materiale dækker ikke kun virksomhedens behov. De har også udviklet undervisningsmateriale til lærere og vejledere, så eleverne får realistiske forventninger og bedre forståelse for, hvad det vil sige at være i en virksomhed. 

Værktøjskassen giver et hurtigt overblik over regler, ansvar, aftalepapir og risikovurdering – samt gode råd fra elever. Alt sammen for at gøre det lettere for virksomheder at tilbyde praktik – uden at det kræver unødig tid eller administration.

Læs mere og find materialet her.

Læs også
AI kan allerede nu løse en stor del af det praktiske ESG-arbejde, som GRAKOMs medlemmer møder. På et GRAKOM-webinar, fik deltagerne helt konkrete eksempler på, hvordan kunstig intelligens kan effektivisere alt fra dataindsamling og leverandørstyring til produktionsmålinger, rapportering og idéudvikling.
Regeringens forslag om nulmoms på bøger bortfalder, fordi Mette Frederiksen udskrev valg dagen efter, at forslaget blev fremsat og inden det altså blev vedtaget.