Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Erhvervsmæglere holder fast i papiret

Erhvervsmæglere holder fast i papiret Boligsektionerne i Berlingske og andre dagblade med søndagsudgaver har færre sider end tidligere, fordi annoncerne i vidt omfang er flyttet til nettet.
Journalist Nils-Ole Heggland
Fredag 29. januar 2021
Boligsektionerne i Berlingske og andre dagblade med søndagsudgaver har færre sider end tidligere, fordi annoncerne i vidt omfang er flyttet til nettet. Men erhvervsmæglerne ser stadig styrker i papiret, fx til kundemagasiner og markedsrapporter.


"På boligmarkedet har vi set en udvikling fra print mod nettet, hvor en meget stor del af trafikken i dag kommer fra – både mæglernes fælles portal, Boligsiden.dk, og fx Boliga.dk. Men der er mange boligannoncer i de lokale ugeaviser, og så er der stadig en del annoncer tilbage i søndagsaviserne," siger Troels Theill Eriksen, cheføkonom i Dansk Ejendomsmæg-
lerforening.

På eksempelvis Boligsiden.dk kan vordende boligkøbere opstille individuelle søgekriterier og blandt andet få automatisk besked, hvis der i lokalområdet bliver udbudt nye lejligheder eller parcelhuse, som lever op til kravene.

Også hos erhvervsmæglerne – der fx formidler kontorer, butikslokaler og lagerbygninger – har nettet vundet frem, om end slet ikke i samme omfang som hos boligmæglerne. Generelt er der blevet færre annoncer med erhvervslokaler i Børsen, og de større aviser med erhvervsstof, og mæglerne markedsfører den fælles portal Ejendomstorvet.dk, men papir
spiller stadig en vigtig rolle.

"De fleste større erhvervsmæglere holder fast i kundemagasiner og andre trykte udgivelser. Det skyldes blandt andet, at handlerne omfatter større ejendomme til større beløb end hos boligmæglerne, og både investorer og lejere er professionelle folk, som gerne vil læse om fx markedstendenser og nyheder inden for den type ejendomme, de følger," siger Troels Theill Eriksen.

Han tilføjer, at nogle af de største mæglere har analyseafdelinger, der udarbejder egne statistikker og markedsanalyser. De bliver præsenteret på kundeseminarer og i særlige udgivelser, som i nogle tilfælde bliver udgivet både på dansk og engelsk. 

Desuden vælger nogle erhvervsmæglere at trykke indstik eller kataloger, som bliver sendt med ud til abonnenter af eksempelvis Børsen og Berlingske.

Artiklen er bragt første gang i GRAKOMs magasin nr. 4 2020.

Læs også
Det blev et ja ved afstemningen om Forligsmandens mæglingsforslag, og dermed er de nye overenskomster gældende. 
Det er en ny rolle, men én han går til med både ydmyghed og ambitioner. Adm. direktør i Jydsk Emblem Fabrik, René Milholt, er netop valgt ind i GRAKOM og GRAKOM Arbejdsgiveres bestyrelse. Her ser han frem til at give promotionbranchen en stemme i drøftelserne om kommunikationsindustriens vilkår og fremtid.