Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Endnu et GRAKOM-medlem får ClimateCalc-certificering

Endnu et GRAKOM-medlem får ClimateCalc-certificering Tinglev Bogtrykkeri har omlagt produktionen og sammen med ClimateCalc-certificeringen kan man klimaberegne hver tryksag nemt og automatisk.
journalist Jesper Vogelius
Onsdag 20. april 2022
Tinglev Bogtrykkeri har omlagt produktionen og sammen med ClimateCalc-certificeringen kan man klimaberegne hver tryksag nemt og automatisk. GRAKOM har bistået med processen.

Et af Sønderjyllands mindre trykkerier, Tinglev Bogtrykkeri, har netop opnået en Climate Calc-certificering.

Certificeringen er opnået via et EU-støttet program, der hedder Grøn Cirkulær Omstiling (GCO), som man ansøger via de regionale erhvervshuse. Gennem dette projekt har Tinglev Bogtrykkeri sammen med GRAKOM udarbejdet og implementeret en grøn, cirkulær forretningsplan.

”Projektet hos Tinglev Bogtrykkeri om udvikling af en samlet grøn forretningsstrategi viser, hvor langt selv et mindre trykkeri kan komme, når blot der ydes den rigtige støtte og vejledning,” siger direktør for ESG og bæredygtig udvikling i GRAKOM, Carsten Bøg.

Carsten Bøg siger, at det ofte er en barriere for mindre virksomheder at søge offentlig støtte, fordi der kan være en høj grad af bureaukrati og administration.

”I en efterhånden lang række af disse GCO-forløb hos medlemmerne har GRAKOM kunnet være med under hele forløbet og støtte vores medlemmer på både den bureaukratiske og faglige del,” siger Carsten Bøg.

Tinglev Bogtrykkeri har samtidig erstattet de store trykmaskiner med fleksible, digitale printlinjer, der trykker i mange formater og integrerer efterbearbejdning i samme proces, og det har samtidig gjort processen langt nemmere, siger direktør Tim Skovmand, Tinglev Bogtrykkeri:

”Certificeringen og omlægningen betyder, at vi har mulighed for at klimaberegne hver enkelt tryksag nemt og automatisk, fordi vi kender alle facetter i vores egen virksomhed og vores produktionsapparat.”

Han fortsætter:

”En godkendt software beregner nu alt for os og udarbejder en rapport over klimaaftrykket for hver eneste tryksag. Alt fra papir til produktionsprocesser og endda fragten ud til vores kunder indregnes. Ud fra denne rapportering afregner vi og kan klimakompensere for kunderne, hvis det ønskes. Det er ret vigtigt for mange virksomheder og vi oplever stigende efterspørgsel. Jeg har kun roser til Anders Hegnet og Jonas Vinther Pedersen fra GRAKOM for deres indsats og håndtering."

Læs også
Hele 83 pct. i Bureaubiz' bureaulederundersøgelse anser AI som det vigtigste forretningsområde i de næste seks måneder. Bureaubranchen er nået til fase 3, siger Henrik Jensen, der har forskningen i ryggen.
EU’s Ministerråd har netop vedtaget PPWR-forordningen, som stiller ambitiøse krav om minimumsmål for, hvor meget emballage, der skal være af genanvendeligt materiale, og hvor meget der skal kunne genbruges. Der er også krav til at minimere og undgå unødvendigt emballage.