Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Endnu et år med stigende omsætning i den danske grafiske branche

Endnu et år med stigende omsætning i den danske grafiske branche
Pia Osbæck
Redaktør Pia Osbæck
Onsdag 14. juni 2023
For tredje år i træk steg omsætningen i den danske grafiske branche, der dog havde svært ved at inddrive de stigende omkostninger hos kunderne.

Omsætningen i den danske grafiske branche steg med omkring 8 pct. i 2022. Det viser Intergrafs økonomiske rapport, der udkom i sidste uge.

Med nogle få undtagelser er omsætningen faldet hvert år siden 2011, men siden 2020 har omsætningen været stigende.

Dog har det været sværere for virksomhederne i branchen at øge indtjeningen, fordi man ikke har kunnet videregive de stigende omkostninger på materialer, energi og transport til kunderne.

Rapporten viser også, at de senere års usikkerhed omkring inflationen, energipriser og krigen i Ukraine har for næsten 80 pct.s vedkommende haft en lidt negativ påvirkning på muligheden for at tjene penge, mens 10 pct. var meget negativt påvirket, 2 procent var let positivt påvirket, og 11 pct. slet ikke var påvirket.

Figur 1 (2)

Note: GRAKOM-medlemmer spurgt ind til: hvordan har det forrige års udvikling (krig i Ukraine, inflation, høje energipriser etc.) påvirket dit syn på din virksomheds mulighed for at tjene penge det kommende år.


I rapporten kan man også læse, at det, der har bekymret GRAKOMs medlemmer mest i 2022, var de høje energipriser efterfulgt af høje lønomkostninger. Til gengæld bekymrede manglende ordrer fra private virksomheder ikke ret meget og slet ikke manglende ordrer fra det offentlige.

En anden interessant ting, er at mens man for omkring halvandet år siden kraftigt efterspurgte arbejdskraft, så det i 2022 ud til, at det ikke var et problem. Se figuren nedenfor:

Figur 2

GRAKOMs medlemmer kan få den 121 sider lange Intergraf-rapport gratis mod at henvende sig her.

Mens ikke-medlemmer kan henvende sig her, og så koster rapporten 490 euro plus moms.

Læs også
I Intergrafs økonomiske rapport, som netop er udkommet, kan man over 121 sider, få viden om den grafiske branches udviklingen og trends på både verdensplan, europæisk plan og i Danmark. Rapporten kan rekvireres gratis af GRAKOMs medlemmer og kan købes af ikke-medlemmer.
EU-regulativ om skovrydning bliver gældende fra slutningen af året. Der er fortsat en række uafklarede forhold, men grafiske virksomheder kan få mere at vide om, hvor langt man er på dette Intergraf-webinar.