Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Emballagegruppen A/S køber Digitalhuset i Vejle

Torsdag 08. september 2016
Opkøbet sker, fordi Emballagegruppen satser på at blive totalleverandør for sine kunder, lyder begrundelsen i en pressemeddelelse. EG facade

Digitalhusets maskiner gør det muligt for Emballagegruppen A/S at kunne klare flere mindre opgaver og på kortere tid end hidtil. Desuden kan Emballagegruppen A/S hjælpe og supplere Digitalhuset med opgaver af større karakter.

Emballagegruppen A/S kan derfor også fremover bruge Digitalhuset som alternativ til haste- eller specialopgaver.

Opkøbet skal ses som et udtryk for, at Emballagegruppen har vilje og mod til at styrke sig i branchen fremadrettet, skriver virksomheden i presse meddelelsen.

”Hvis der opstår flere lignende muligheder, føler vi os parate til at gribe dem, fordi selskabet nu præsterer resultater, som beviser at vi efter sammenlægningen i 2013 og efterfølgende indkøring har effektiviseret produktionen.”

Lindy Graversen og Digitalhuset vil fortsætte som hidtil på samme adresse i Vejle som selvstændigt selskab. Der vil ikke blive ændringer i personalet i hverken Digitalhuset eller Emballagegruppen A/S. Derimod forventes der flere ansatte, når synergien på salgssiden slår igennem.   

Digitalhuset ejer ligeledes en del af Digisource Danmark A/S i Viborg som Emballagegruppen A/S dermed også får ejerandel i.

Læs også
Den nye emballageforordning, PPWR, ændrer kravene til design, materialer og dokumentation. GRAKOM har samlet regler og tidsplan i en ny guide, der giver medlemmerne et samlet overblik.
Tre grafisk teknikere og syv mediegrafikere brugte weekenden på Techcollege i Aalborg, hvor oplæg, træningsopgaver og fællesskaber skal gøre dem klar til næste måneds DM i Skills.