Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Emballagedagen 2025 sætter fokus på det udvidede producentansvar og PPWR

Emballagedagen 2025 sætter fokus på det udvidede producentansvar og PPWR
Michael Brochmann
Medlemschef, GRAKOM Michael Brochmann
Torsdag 25. september 2025
Årets samlingspunkt for emballageindustrien i Danmark sætter i år fokus på de konkrete konsekvenser af både nuværende og kommende regler på emballageområdet. På Emballagedagen 2025 får vi desuden indblik i, hvordan aktører fra både design-, producent- og kundesiden takler reglerne og de kommende års udfordringer.

Emballagebranchen står midt i en omfattende transformation. Med den kommende PPWR-forordning og indførlsen af det udvidede producentansvar ændres reglerne markant – og det stiller nye krav til både producenter, kunder og leverandører. Samtidig med at kravet fra forbrugerne om reduktion af emballagemængderne og udvikling af nye og mere bæredygtige emballageformer også udfordrer branchen til at tænke i nye baner.

På Emballagedagen 2025 får deltagerne opdateret viden om lovgivning og implementering og masser af inspiration. Konferencen, der arrangeres af GRAKOM og EmballageForum, viser også, hvordan virksomheder allerede nu arbejder med at omsætte regler og markedsbehov til emballageløsninger, der kan leve op til kravene og samtidig skabe værdi i markedet.

Dagen byder desuden på indlæg om udvikling i design og materialer, hvor bæredygtighed, funktionalitet og forbrugeradfærd spiller en central rolle. Emballagedagen er samtidig en mulighed for at møde aktører på tværs af værdikæden og udveksle erfaringer.

Programmet kan ses her, hvor man også kan tilmelde sig.

Læs også
Kommissionen arbejder på en samlet opdatering af EUDR, som vil indeholde præciseringer om bl.a. HS48 og HS49 samt downstream‑roller, der har betydning for den grafiske branche.
Fremgang i storformatproduktionen får LINDKON til at åbne for både rekruttering og mulige fusioner. Samtidig bruger virksomheden ESG‑arbejdet som et redskab til at skabe overblik over drift og udvikling.