Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Elprisen steg mod slutningen af november

Elprisen steg mod slutningen af november Efter der var ro på elmarkedet i oktober og starten af november, begyndte elpriserne igen at stige mod slutningen af november, viser ny analyse fra GRAKOM.
Pia Osbæck
Redaktør Pia Osbæck
Fredag 02. december 2022
Efter der var ro på elmarkedet i oktober og starten af november, begyndte elpriserne igen at stige mod slutningen af november, viser ny analyse fra GRAKOM.

Den gennemsnitlige elpris uden transport og afgifter i november lå på 1.060 kr. pr. MWh, hvilket er omtrent samme niveau, som i oktober, hvor den gennemsnitlige elpris var omkring 1.020 kr. pr. MWh.

”De gennemsnitlige priser på elektricitet i oktober og november har været lavere sammenlignet med de tidligere måneder på årret efter krigen i Ukraine brød ud,” siger Mads Lindegaard, cheføkonom i GRAKOM.

figur-1.png (22)

På trods af at gennemsnitspriserne i november har været lave set i 2022-sammenhæng, sluttede november af med en tydelig opadgående trend i priserne. På novembers sidste dag var gennemsnitsprisen helt oppe på over 2.900 kr. pr MWh, og således lå elpriserne mere end 170 pct. over gennemsnittet for hele november.

”De sidste to dage af november steg elpriserne betragteligt og nærmede sig gennemsnitsprisen for hele august. Der er dog fortsat et stykke op til den dyreste dag i august, hvor den gennemsnitlige dagspris var helt oppe på over 5.000 kr. pr MWh,” siger Mads Lindegaard.

Prisstigningerne mod slutningen af november skyldes en kombination af blandt andet koldere vejr og mindre vind, som medfører øget efterspørgsel og lavere produktion af vindenergi. Dermed bestemmes elpriserne i højere grad produktionsenheder som bruger eksempelvis gas.

Se analysen her

Læs også
Industriens Fond uddeler 14 mio. kr., så SMV’er kan møde EU’s ESPR-krav om digital dokumentation af holdbarhed, genbrug og genanvendelse.
Hvordan ser fremtiden ud for trykt kommunikation? Det spørgsmål er i centrum på konferencen Print Matters 2025 den 13. juni 2025 i Zürich, hvor den europæiske kommunikationsindustri samles om de vigtigste tendenser og udfordringer.