Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Elever fritages fra feriekravet

Elever fritages fra feriekravet
Anders Mosumgaard
Uddannelsespolitisk chef Anders Mosumgaard
Torsdag 07. maj 2020
Aftale om at fritage elever, lærlinge og praktikanter fra kravet om afholdelse af fem feriedage i lønkompensationsperioden er indgået mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter.

Aftalen om elever, lærlinge og praktikanters fritagelse for at holde fem feriedage i lønkompensationsperiodenn om midlertidig lønkompensation skal være med til sikre, at kvaliteten af uddannelsen opretholdes i lønkompensationsperioden.

Aftalen gælder med tilbagevirkende kraft fra 9. marts.

Allerede afholdte feriedage vil som udgangspunkt ikke blive godtgjort, medmindre andet aftales lokalt. For ferie/fridage uden løn, der endnu ikke er afholdt, kan Erhvervsstyrelsen i efterkontrollen foretage efterbetaling af kompensation, hvis det på baggrund af den indsendte dokumentation viser sig, at en virksomhed har fået mindre kompensation, end virksomheden var berettiget til.

Det er relevant i de tilfælde, hvor en elev skal afholde færre ferie/fridage uden løn end forventet på ansøgningstidspunktet, eftersom virksomhederne ikke kan modtage lønkompensation for feriedage/fridage uden løn.

Øvrige krav for tilskud til elever, lærlinge og praktikanter er fortsat gældende, herunder at virksomhederne ikke kan få lønkompensation i de perioder, hvor eleven/lærlingen/praktikanten er på skole.

Læs også
BureauNøgletal 2026 udkommer i næste uge. Her kan du allerede se de tre største bureauer inden for hver bureautype og listen over de 10 største bureauer samlet set. Spring Family, der er medlem hos Creative Club, der er en del af GRAKOM, er med på top10-listen.
GRAKOMs næstformand Thomas Søby bruger sin plads i DMJX’ bestyrelse på at sikre, at de grafiske og produktionsrettede uddannelser følger virksomhedernes behov. Samtidig vil han skabe mere kontakt mellem de studerende og virksomhederne gennem projekter, jobmuligheder og oplysning om legater.