Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Drop afgifter på papirposer

Pia Osbæck
Redaktør Pia Osbæck
Onsdag 27. november 2019
Med et nyt lovforslag vil regeringen fremme den grønne omstilling. Men ifølge GRAKOMs adm. direktør har lovforslaget den stik modsatte effekt.

Regeringen har fremsat et nyt lovforslag, der går ud på, at regeringen vil fordoble emballageafgiften på bæreposer af både plastik og papir. Men at hæve afgiften på bæreposer af papir giver ingen mening, siger GRAKOMs adm. direktør, Thomas Torp.

”Det er bedre, at forbrugere skifter til papir frem for plastik, da papir er langt mere miljøvenligt, og det skal selvfølgelig også afspejle sig i afgiften”, siger han og fortsætter:

”Det fremlagte forslag giver selvfølgelig flere penge i statskassen, men hvis formålet med emballageafgiften er at regulere i retning af miljøvenlige løsninger, skal man ikke øge afgifterne på papirposer.”

Papirposer er mere miljøvenlige end muleposer
Med lovforslaget håber regeringen, at forbrugerne vil erstatte både papir- og plastikposer med bl.a. stofposer, men det er langt fra en god ide, mener Thomas Torp:

”Det er ikke bedre for miljøet, at forbrugerne erstatter papirposer med muleposer, der er lavet af bomuld, som er dyrket og bearbejdet i tredjeverdenslande”.

I Miljøstyrelsens projekt ’ Life Cycle Assessment of grocery carrier bags’ fra 2018 beskrives da også, at en mulepose skal bruges flere tusinde gange, før den er mere miljøvenlig end en papirpose.

I et høringssvar henviser GRAKOM derfor til, at en papirpose til sammenligning med andre indkøbsposer giver en netto miljøgevinst for klimaet, og at papirposen klarer sig bedst uanset om den genbruges eller forbrændes.

Læs høringssvaret her.

Læs også
Vinderne af Intergrafs Young Talent Award 2025 peger på innovation, digital synlighed og bæredygtighed som nøgleelementer, hvis den grafiske branche vil gøre sig interessant for unge.
Et borgerforslag om at fjerne momsen på fysiske bøger er netop nu i gang med at samle underskrifter. Samtidig har Venstre meldt ud, at partiet støtter anbefalingen fra Kulturministeriets arbejdsgruppe om at afskaffe bogmomsen. GRAKOM opfordrer sine medlemmer til at bakke op om borgerforslaget.