Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Dronning Margrethe: Et fyrtårn for kulturelle og kreative værdier

Dronning Margrethe: Et fyrtårn for kulturelle og kreative værdier Dronning Margrethe (pressefoto: Per Morten Abrahamsen)
Pia Osbæck
Redaktør Pia Osbæck
Onsdag 10. januar 2024
Dronningen har med sine interesser for det kreative, det kulturelle og det skabende været til stor inspiration for kommunikationsindustrien, siger GRAKOMs adm. direktør, Carina Christensen, der er kommandør af Dannebrog.

På søndag skriver vi historie, når Dronning Margrethe abdicerer efter 52 års tjeneste.

På vegne af kommunikationsindustrien vil GRAKOM gerne udtrykke vores dybeste respekt og taknemmelighed for Dronningens utrættelige indsats især inden for det kreative og kulturelle.

”Dronningen har været et kulturelt fyrtårn, og i GRAKOM er vi meget glade for dronningens interesse for det skabende, det kreative og det kulturelle, som er interesser og værdier, vi deler med hende. Dronningens interesse og evner har været til stor inspiration for os alle,” siger adm. direktør i GRAKOM, Carina Christensen, der som tidligere minister er kommandør af Dannebrog.

Når kronprins Frederik samme dag bliver konge, er det en repræsentant for kongehuset, der også kender lidt til vores branche. Han stod bl.a. for den officielle åbning af DM i Skills 2023, hvor mediegrafiker og grafisk tekniker er blandt de fag, hvor man dyster om at blive Danmarks dygtigste.

Samtidig med, at vi siger farvel og tusind tak til Danmarks dronning, hilser vi Danmarks nye konge varmt velkommen.

DM I Skills 2023 Åbningsceremoni Foto Lasse Lagoni

Kronprins Frederik ved åbningen af DM i Skills 2023

Læs også
Miljøministeriet anslår, at en regning på 1,6 mia. kr. ud af i alt 3,1 mia. kr. ender hos forbrugerne, når producentansvaret for emballage træder i kraft 1. oktober. Flere virksomheder advarer om en voldsom ”dobbeltregning”, der kan belaste både forbrugere og erhvervsliv.
Google har fået en bøde på 2,95 mia. euro for at misbruge sin dominerende stilling på onlinereklamemarkedet. EUs konkurrencemyndighed vurderer, at kun et frasalg kan sikre, at Google kan ophøre med den ulovlige adfærd.