Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Detailvirksomheder vender tilbage til trykte kataloger

Detailvirksomheder vender tilbage til trykte kataloger
Pia Osbæck
Redaktør Pia Osbæck
Fredag 04. december 2020
I England vender flere detailkæder tilbage til trykte kataloger. Brandekspert Martin Lindstrøm forklarer hvorfor.

I sommers droppede den engelske detailhandelsvirksomhed, Argos, sit trykte hovedkatalog, men her under coronas anden bølge, har man igen valgt at satse på et trykt julekatalog.
Argos har udsendt 1 mio. julekataloger og baserer budskabet i sin kampagnefilm på selve kataloget.
Og de er ikke de eneste. Ifølge The Guardian og Print Power følger flere detailhandlere med tilbage til print.
Det er bl.a. muligheden for at vise flotte billeder direkte til folk i deres eget hjem, uden at de skal åbne en computer og en email først, der gør, at detailhandlen finder det attraktivt at udsende trykte kataloger. Og så har det også vist sig, at når folk under corona lock-down er mere hjemme, har de mere tid og lyst til at sidde og kigge i kataloger.
Ifølge brandekspert, Martin Lindstrøm, har papir i disse tider ikke bare den fordel, at det er et kommunikationsmiddel, men det er også blevet et sensorisk stimuli-medie. Han tilføjer, at i denne digitale tid vil brands, der udkommer på print, skille sig ud fra konkurrenterne.
Samtidig er vi i corona-tiden ikke så meget i berøring med andre mennesker, men rører nærmest kun ved vores skærm, siger Martin Lindstrøm, og selv her, kan det være en fordel at røre ved noget reelt, nemlig papir.
Det kan der være noget irrationelt i, men ifølge Martin Lindstrøm, er det desværre sådan, at de fleste marketingfolk, tror, at mennesker er rationelle, men det er kun 15% af vores handlinger, der er det.

Se Argos' film her

Læs også
Efter flere år med et bredt indhold bliver BureauTrends-rapporten i 2026 relanceret i en mere fokuseret udgave. Under navnet BureauNøgletal samler rapporten nu udelukkende branchens nøgletal.
EU’s nye emballageforordning stiller fra 12. august 2026 skærpede krav til dokumentation, sporbarhed og kemisk indhold i emballage. Manglende dokumentation kan betyde, at emballage ikke lovligt kan bringes i omsætning.