Det udvidede producentansvar rammer hårdt: ”Der er for mange fortolkninger”

Hos emballagegrossisten Antalis begyndte compliance manager Stephanie Lærke Lystbæk allerede for flere år siden at sætte sig ind i de nye regler for det udvidede producentansvar. På det tidspunkt var det stadig uklart, hvordan reglerne ville blive implementeret i Danmark. I dag, godt tre måneder efter reglerne trådte i kraft, oplever hun store udfordringer.

”Det er gaven, der bliver ved med at give,” siger hun. Siden august sidste år har arbejdet med producentansvaret fyldt det meste af hendes arbejdsdag.

”Og det er ikke kun mig. Både indkøbs-, salgs- og økonomifunktionerne har fået ekstra opgaver. Det rammer hele vejen rundt.”

I forbindelsen med implementeringen havde Antalis gennemgået alle produkter for at afgøre, hvilke der var omfattet af de nye regler.

”Vi er nok oppe på omkring 2500-3000 varenumre som er rene emballageprodukter. Dertil kommer al den emballage, der er tilknyttet, når vi forhandler kontorartikler, grafisk papir og medier til visuel kommunikation. Samtidig havde vi netop skiftet ERP-system, som ikke tog højde for den nye lovgivning. Vores hovedkontor i Frankrig arbejder på et modul i systemet, der kan imødekomme den danske model, fordi Danmark er det første land i EU, der implementerer et så omfattende producentansvar, forud for PPWR.”

Håbet i den danske organisation er, at resten af EU vælger samme model, så systemerne kan bruges på tværs af lande.  

”Det er det, vi har fået indtrykket af fra de danske myndigheder, men vi følger det tæt og håber det holder stik.”

Reglerne ændrer sig undervejs

Arbejdet med producentansvaret handler både om at forstå reglerne for produkterne og for deres formål.

”Det, der gør det svært, er at myndighederne løbende ændrer deres tolkninger. Vi synes ikke, det bliver kommunikeret tydeligt, og derfor føler man sig hele tiden på bagkant.”

Også overblikket over satserne er vanskeligt.

”De kollektive ordninger har ændret satserne flere gange. Og samtidig må virksomheder opkræve et administrationsgebyr udover afgiften. Det gør det uigennemskueligt både for os og for kunderne.”

Grossistledet er ikke tænkt ind

For Antalis er især en udfordring tydelig: Loven fungerer dårligt for virksomheder, der køber til lager.

”For mig bygger loven på en B2C-tilgang. Fx supermarkeder eller webshop der handler til privatpersoner. Grossister er ikke tænkt ind. Vi importerer emballage, men vi køber også i Danmark. Når vi køber til lager, ved vi ikke, hvad produktet senere skal bruges til. Vi betaler afgiften til vores leverandører, men kan ikke altid opkræve den videre, hvis kunden selv skal stå for afgiften, eller eksportere varen.”

Antalis har for øjeblikket flere sager hos Dansk Producent Ansvar, som skal afklare, hvem afgiften reelt bør pålægges.

”Hvis vi køber emballage fra en dansk leverandør, og sælger den videre måneder senere til en kunde, der eksporterer, så vil kunden have afgiften refunderet fra os. Men vi har jo allerede afregnet med vores leverandør. Så hænger vi på den.”

Det grundlæggende problem er uklarhed om formål og roller: Vi kan ikke sige til vores leverandør, hvad varen skal bruges til, for vi ved det ikke. Og det er et kæmpe problem for os og sikkert også for andre”.

Erfaringer fra Sverige

Stephanie Lærke Lystbæk har tidligere arbejdet lidt med producentansvaret for Antalis’ svenske afdeling, og har set, hvordan en gammel model kan fungere i forhold til den tidligere bekendtgørelse om producentansvar, der stadig er gældende i Sverige.

”Der er færre undtagelser og klare rammer. De har ingen kollektivordninger med forskellige takster. Det gør det meget nemmere at arbejde med, og det fjerner et unødigt konkurrenceelement.”

Også salg til mikrovirksomheder skaber ekstra administration:

”Mikrovirksomheder er fritaget for det administrative ansvar, som vi overtager. Men udgifterne til den kollektive ordning og de forskellige gebyrer til myndighederne, vil vi stadig være nødt til at føre videre til vores kunder, selvom de er mikrovirksomheder. Der er lagt et administrativt lag ovenpå, og det skal ovenikøbet håndteres forskelligt ikke bare i forhold til produkter, men også i forhold til kundetyper.”

Hun tilføjer: 

”Vi kan jo godt frygte, at kunderne begynder at købe emballage i andre lande for at slippe for afgiften, eller fordi det er for svært at gennemskue hvad der er op og ned i reglerne, når man køber sin emballage i Danmark.”