Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

"Det trykte blad er håndgribeligt"

"Det trykte blad er håndgribeligt" Det første blad fra BL - Danmarks Almene Boliger efter fem år. Foto: Lars Græsborg Mathiasen (BL) / Illu: Jo
Pia Osbæck
Redaktør Pia Osbæck
Torsdag 04. september 2025
BL - Danmarks Almene Boliger har netop sendt det første magasin på gaden i fem år. Baggrunden for igen at trykke magasiner er, at de når længere ud end digitale nyhedsbreve og andre digitale kanaler.

I starten af året kunne BL - Danmarks Almene Boliger fortælle, at man efter at have droppet det trykte magasin for fem år siden og efterfølgende kun har haft digitale udgivelser, nu ville begynde at sende et trykt medlemsblad ud igen.

Nu er det første blad på gaden, skriver fagmediet Journalisten, som citerer direktør Bent Madsen for at, et trykt blad kan nå længere ud end digitale nyhedsbreve:

”Da vi gik digitalt, tænkte vi, at vi kunne være mere aktuelle og udkomme hyppigere. Men vi kan se, at nyhedsbreve og de digitale kanaler ikke når lige så langt ud. Det trykte blad er håndgribeligt. Folk kan tage det med, og det ligger ude i boligorganisationerne, hvor folk måske sidder i venteværelse. Det kan det digitale ikke på samme måde.”

ABF har altid holdt fast i det trykte magasin

Mens BL - Danmarks Almene Boligers tilbagevenden til det trykte magasin vil være forsøgsordning med tre trykte udgivelser, som sendes til i alt 600.000 husstande, har andelsboligforeningen ABF sværget til det trykte magasin siden 1974. ABF fortalte også tilbage i januar, at man har formået at styrke sit oplagstal til 103.000 eksemplarer på landsplan.

.

Læs også
Andelsboligforeningen ABF fortæller i sit seneste nyhedsbrev fordelen og glæden ved at sende et trykt magasin ud til sine medlemmer, som de har gjort siden 1974. Også Almene Boliger er igen begyndt at sende et trykt magasin ud til medlemmerne.
Nyhedsmedier kan nu søge om redaktionel produktionsstøtte. Deadline er 2. oktober 2025.