Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Det Kongelige Teater meldt til politiet for at opbevare kundeoplysninger

Det Kongelige Teater meldt til politiet for at opbevare kundeoplysninger
Pia Osbæck
Redaktør Pia Osbæck
Tirsdag 09. januar 2024
Datatilsynet har af egen drift meldt Det Kongelige Teater til politiet med en indstilling om, at teatret bør få en bøde på 250.000 kr. for at opbevare adresser til markedsføring.

Datatilsynet har anmeldt Det Kongelige Teater til politiet for at have opbevaret oplysninger om ca. 520.000 kunder og nyhedsbrevsmodtagere til brug for markedsføring. Teatret havde ikke fastsat frister eller etableret retningslinjer for, hvordan de ville slette oplysningerne. Det skriver Datatilsynet i en pressemeddelelse.

Kundeoplysningerne blev kun slettet, hvis kunderne selv anmodede om sletning eller tilbagekaldte deres samtykke til at modtage markedsføring, fandt Datatilsynet ud af, da de i september 2022 af egen drift indledte en undersøgelse af teatret.

Bøde på 250.000 kr.

Datatilsynet indstiller i anmeldelsen til, at Det Kongelige Teater bør idømmes en bøde på 250.000 kr., bl.a. fordi "der er tale om en overtrædelse af grundlæggende principper for behandling af personoplysninger, at der er tale om et meget stort antal registrerede kunder, og at oplysningerne er blevet anvendt aktivt i markedsføringsøjemed".

Datatilsynet skriver i pressemeddelelsen, at de desuden har lagt vægt på, at overtrædelsen efter tilsynets vurdering er begået forsætligt.

Læs også
Scandinavian Print Group har opkøbt Strandbygaard og lukker trykkeriproduktionen i Skjern. Der vil stadig foregå grafisk opsætning i Skjern ligesom navnet bibeholdes.
Optimismen i den danske promotionbranche er dalet siden sidste år. Flere forventer lavere omsætning, og kunderne er mere prisfølsomme. Reklameartikler ventes dog stadig at blive det mest efterspurgte produkt.