Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Det går fremad, men krisen er endnu ikke ovre

Det går fremad, men krisen er endnu ikke ovre
Mads Lindegaard
Cheføkonom Mads Lindegaard
Torsdag 02. juli 2020
Omsætningen steg i juni, men var fortsat betydeligt under omsætningen i samme periode sidste år, viser ny coronaundersøgelse blandt GRAKOMs medlemsvirksomheder.

Med sommerferien for døren og de første hjælpepakker syngende på sidste vers, går omsætningen i GRAKOMs medlemsvirksomheder mod et mere normalt niveau - om end det går meget langsomt, og der er langt igen.

Baseret på GRAKOMs medlemsvirksomheders besvarelser på den seneste coronaundersøgelse, lå omsætningen i juni 26 pct. under omsætningen for juni 2019. Dette er en betydelig fremgang i forhold til april, hvor omsætningen var hele 37 pct. lavere end samme tidspunkt i 2019. April har været den dårligste måned under coronakrisen.  

figur-1-780.png (2)

Gennem krisen har der været store forskelle på, hvor stort faldet i omsætningen har været på tværs af virksomhederne. Et interessant aspekt i undersøgelsen for juni sammenlignet med de tidligere undersøgelser er, at andelen af virksomheder med meget store omsætningsfald på over 60 pct. er reduceret markant.

Undersøgelsen viser også, at der fortsat er store forskelle på, hvor hårdt GRAKOMs medlemmer er ramt af krisen. Virksomheder med salg af reklameartikler og leverandører er nogle af dem, som har oplevet de største fald i omsætningen. Derimod synes virksomheder, der producerer labels, nærmest at være upåvirkede eller ligefrem have øget omsætningen under krisen.

Andet kvartal blev bedre end forventet
Her ved afslutningen af andet kvartal, er det også muligt at lave en status for kvartalet. Der tegner sig et billede af en hårdt ramt branche med et fald i omsætningen på 31 pct. Sammenlignet med de tidligere undersøgelser ender andet kvartal dog bedre end forventet. I slutningen af marts forventede virksomhederne nemlig, at omsætningen i andet kvartal ville falde med hele 42 pct.

figur-2-780.png (1)

Der er ingen tvivl om at krisen har været hård for mange virksomheder. Dette kan også ses af, at en ganske stor andel af virksomhederne har benyttet sig af de forskellige offentlige støtteordninger, der blev lanceret i forbindelse med udbruddet af corona. Foreløbigt har 68 pct. af GRAKOMs medlemsvirksomheder gjort brug af lønkompensationsordningen.

47 pct. har gjort brug af kompensationsordningen for virksomhedernes faste udgifter, hvor virksomheder med omsætningsfald på over 35 pct. kan få dele af deres faste udgifter som husleje, leasing, afskrivninger mm. kompenseret. Hjælpepakkerne har dermed været udpræget brugt blandt GRAKOMs medlemsvirksomheder.

Om undersøgelsen
Undersøgelsen blev udsendt til GRAKOMs medlemsvirksomheder den. 25. juni.

101 virksomheder har besvaret undersøgelsen svarende til en svarprocent på 22 pct.

Læs også
Hele 83 pct. i Bureaubiz' bureaulederundersøgelse anser AI som det vigtigste forretningsområde i de næste seks måneder. Bureaubranchen er nået til fase 3, siger Henrik Jensen, der har forskningen i ryggen.
EU’s Ministerråd har netop vedtaget PPWR-forordningen, som stiller ambitiøse krav om minimumsmål for, hvor meget emballage, der skal være af genanvendeligt materiale, og hvor meget der skal kunne genbruges. Der er også krav til at minimere og undgå unødvendigt emballage.