Det burde ikke være så svært at undgå greenwashing
Der er to simple regler for ikke at lave greenwashing, sagde Forbrugerombudsmanden, Christina Toftegaard Nielsen på GRAKOMs debat på Folkemødet, hvor hun diskuterede greenwashing med de øvrige paneldeltagere, som var medlem af Folketinget for Socialdemokratiet Ida Auken, direktør i Forbrugerrådet Tænk Mads Reinholdt, direktør i Miljømærkning Danmark Martin Fabiansen samt GRAKOMs direktør for ESG & bæredygtig udvikling Carsten Bøg, mens GRAKOMs direktør Thomas Torp var moderator.
Mads Reinholdt lagde ud med at sige, at det er rigtig svært for forbrugerne at forstå, hvad der er op og ned i forhold til grøn markedsføring, fordi der bliver kommunikeret i meget abstrakte termer og uden dokumentation.
”Virksomhederne skriver også i deres markedsføring – med småt – at de klimakompenserer, men sådanne klimakompensationsprojekter er ret tvivlsomme og hvis man skal reducere sit klimaaftryk, er det ikke nok at klimakompensere,” sagde Mads Reinholdt.
Han tilføjede, at der er et alt for stort fokus på emballage og transport i forhold til, hvor lidt det fylder rent klimamæssigt.
Som opfølgning på det indlæg, stillede Thomas Torp det spørgsmål til Christina Toftegaard Nielsen, om man ikke risikerer at gøre det så svært for virksomheder at kommunikere de grønne tiltag, at de holder op med det?
Men her var forbrugerombudsmanden helt klar i spyttet:
”Nej, det er ikke svært for virksomhederne. Reglerne er meget enkle. Der er to regler vi håndhæver: Det ene er forbud mod vildledende markedsføring, dvs. man må ikke lyve i reklamer – og man må heller ikke give et fejlagtigt indtryk, selvom det man skriver, er korrekt,” sagde hun og fortsatte:
”Den anden regel er krav om dokumentation. Når virksomhederne reklamerer med, at et produkt er klimavenligt, er det en fakuel oplysning om det pågældende produkt. Det må betyde, at det skader mindre end andre produkter. Og det skal kunne dokumenteres. Det er to fundamentale regler, og de er efter min mening ikke vanskelige.”
Derfor anbefaler Forbrugerombudsmanden, at man ikke bruger luftige begreber som klimavenlig og miljøvenlig, fordi de er vanskelige at dokumentere.
”Det er meget bedre, at virksomhederne oplyser, hvad de rent faktisk gør, for det kan de forhåbentlig dokumentere, og det er jo godt for forbrugerne at vide,” sagde Christina Toftegaard Nielsen og tilføjede, at så er det også langt nemmere ikke at overtræde markedsføringsloven.
Man kan bruge branchestandarder
GRAKOMs direktør for ESG & bæredygtig udvikling, Carsten Bøg, støttede op om Forbrugerombudsmanden, og sagde, at som udgangspunkt behøver det ikke at være så vanskeligt.
”Der er branchestandarder og globale standarder, og vi har i GRAKOM værktøjer og metoder til at måle og dokumentere. De bygger på omkring 20 års viden, som vi bruger til at gøre det nemt for især de små virksomheder. Men det koster selvfølgelig nogle penge, hvis man vil være de førende i branchen.”
Eller miljømærker
En anden mulighed for at gøre det nemmere for virksomhederne ikke at overtræde loven, er at bruge miljømærker, påpegede Martin Fabiansen.
”Hvis man bruger et miljømærke, siger man jo ikke noget forkert. I Miljømærkning Danmark, stiller vi krav til produkters livscyklus. Gennem en sådan analyse kan vurdere om noget er mindre miljøskadeligt end andet. Mange trykkerier i Danmark er svanemærkede, og på den måde er vi en uvildig 3. part, der udsteder licens, så trykkerierne kan dokumentere deres påvirkning på miljøet. Og vi strammer ovenikøbet reglerne cirka hvert tredje år.”
Der kommer flere regler
Ida Auken mener heller ikke, at der bliver stillet for mange krav til virksomhederne i forhold til markedsføring af grønne tiltag. Faktisk er hun overbevist om, at der kommer flere regler og at det vil gavne forbrugerne.
”Vi er stadig på kravlestadiet, når det kommer til klima på trods af Svanemærket. F.eks. har vi for få regler, når det gælder fødevarer, hvor det kunne være fint, hvis man kunne sammenligne klimapåvirkningen på tværs af kategorier.”
Det er greenwashing, hvis man markedsfører uvæsentlige ting
Carsten Bøg fremhævede vigtigheden af, at selvom man siger sandheden i sin markedsføring om klimaforbedringer, kan det godt være greenwashing alligevel:
”Det er ikke alle produkter, hvor det er lige vigtigt at forbedre klimapåvirkningen. Hvis man fortæller, at man har forbedret noget, der ikke er særligt vigtigt, er det greenwashing. Eller hvis man f.eks. markedsfører en klimaforbedring på en uvæsentlig del, men stadig har en stor miljøpåvirkning på andre dele i virksomheden. Derfor kan det faktisk godt være lidt kompliceret.”
Det gav Christina Toftegaard Nielsen Carsten Bøg ret i: ”Lige den del har vi måske ikke beskrevet godt nok.”
