Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Det bliver lettere at klage over unfair konkurrence

Christian Jensen
Underdirektør Christian Jensen
Tirsdag 09. april 2019
Grakom glæder sig over, at regeringen nu vil gøre det lettere at klage, hvis man som virksomhed føler, man har været udsat for unfair konkurrence. Herunder kan du læse Grakoms høringssvar til Erhvervsministeriet, der er på vej med en ny klagemyndighed.

Grakom har med tak modtaget Erhvervsministeriets høringsbrev af 11. marts 2019 vedrørende forslag til lov om Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteter.

Grakom kan støtte op om forslagets formål om at styrke håndhævelsen og sikre en
mere effektiv og gennemsigtig klageadgang, således at virksomheder, der oplever
unfair og ulige konkurrence fra offentlige aktører, kan klage til en uafhængig klagemyndighed.

Klagemyndighedens kompetence

Det fremgår af forslagets bemærkninger, at Klagemyndighedens kompetencer for
så vidt angår kommunal og regional erhvervsaktivitet, ikke omfatter de opgaver,
som kommuner ud fra hensyn til almene kommunale interesser har adgang til at varetage
eller yde støtte til med hjemmel i kommunalfuldmagtsregler.


Grakom har i flere tilfælde klaget over kommunalt udbud af grafiske ydelser samt
udlån eller udleje af grafisk produktionsudstyr til erhvervsdrivende og borgere, herunder
prissætningen herfor. Foreningen henviser til vedlagte oversigt.


Hvis oversigtens eksempler ikke omfattes af klagemyndighedens kompetencer, vil
forslaget ikke opfylde dets formål på disse områder.

Klagekompetence

Som anført ovenfor har Grakom påklaget kommunalt udbud af grafiske ydelser mv.
I alle tilfælde er Grakom trådt ind i sagerne som klager på grundlag af henvendelser
fra foreningens medlemsvirksomheder, der ikke selv ønsker at indgive klage.
Det fremgår ikke af forslaget, hvem der kan indgive klage til Klagemyndigheden.


Grakom går ud fra, at foreningen som brancheorganisation vil kunne indgive klager
til Klagemyndigheden uden at foreningen selv direkte er berørt af den påklagede
aktivitet. I modsat fald vil forslaget ikke opfylde dets formål, idet virksomhederne
som regel ikke selv ønsker at indgive klager.


Grakom står til rådighed, hvis ovenstående bemærkninger ønskes uddybet.



Læs også
Det blev et ja ved afstemningen om Forligsmandens mæglingsforslag, og dermed er de nye overenskomster gældende. 
Det er en ny rolle, men én han går til med både ydmyghed og ambitioner. Adm. direktør i Jydsk Emblem Fabrik, René Milholt, er netop valgt ind i GRAKOM og GRAKOM Arbejdsgiveres bestyrelse. Her ser han frem til at give promotionbranchen en stemme i drøftelserne om kommunikationsindustriens vilkår og fremtid.