Designeren, der mistede sit navn
Tirsdag 09. maj 2017
Det handler om at være forsigtig, når man driver virksomhed eller markedsfører produkter opkaldt efter en selv.
Det måtte tøjdesigneren Benedikte Utzon erfare, da hun i december 2016 ved Højesteret mistede retten til at bruge sit eget navn erhvervsmæssigt i fremtiden.
Benedikte Utzon havde i forbindelse med opstarten af en ny virksomhed overført alle navnerettigheder til det tilknyttede selskab i bytte for aktier. Da selskabet senere gik konkurs, nægtede Utzon at købe retten til sit eget navn, og rettighederne blev efterfølgende købt af en tredjemand, som begyndte at bruge mærket ”Benedikte Utzon” erhvervsmæssigt i forbindelse med salg af tøj.
Benedikte Utzon havde i mellemtiden opstartet endnu en virksomhed, der også solgte tøj, men under mærket ”Est. 1995 Benedikte Utzon Wardrope”.
Højesteret mente, at Benedikte Utzon havde mistet retten til at bruge sit navn erhvervsmæssigt, da hun ikke erhvervede rettighederne igen i forbindelse med konkursen. Hendes navn kunne opdeles i en personlig og erhvervsmæssig del. Den erhvervsmæssige del fandtes at være et brand, der som enhver anden immaterielrettighed kunne handles og bruges erhvervsmæssigt uafhængigt og uanset tilknytningen til den fysiske person.
Benedikte Utzons brug af eget navn fandtes af retten at være i strid med god markedsføringsskik og varemærkeloven, fordi hendes brug af navnet blandt andet medførte betydelig risiko for forveksling, da begge brugere af navnet solgte den samme type varer.
Kilde: Højesteretsdom af 20. december 2016 i sag 262/2015.
Det måtte tøjdesigneren Benedikte Utzon erfare, da hun i december 2016 ved Højesteret mistede retten til at bruge sit eget navn erhvervsmæssigt i fremtiden.
Benedikte Utzon havde i forbindelse med opstarten af en ny virksomhed overført alle navnerettigheder til det tilknyttede selskab i bytte for aktier. Da selskabet senere gik konkurs, nægtede Utzon at købe retten til sit eget navn, og rettighederne blev efterfølgende købt af en tredjemand, som begyndte at bruge mærket ”Benedikte Utzon” erhvervsmæssigt i forbindelse med salg af tøj.
Benedikte Utzon havde i mellemtiden opstartet endnu en virksomhed, der også solgte tøj, men under mærket ”Est. 1995 Benedikte Utzon Wardrope”.
Højesteret mente, at Benedikte Utzon havde mistet retten til at bruge sit navn erhvervsmæssigt, da hun ikke erhvervede rettighederne igen i forbindelse med konkursen. Hendes navn kunne opdeles i en personlig og erhvervsmæssig del. Den erhvervsmæssige del fandtes at være et brand, der som enhver anden immaterielrettighed kunne handles og bruges erhvervsmæssigt uafhængigt og uanset tilknytningen til den fysiske person.
Benedikte Utzons brug af eget navn fandtes af retten at være i strid med god markedsføringsskik og varemærkeloven, fordi hendes brug af navnet blandt andet medførte betydelig risiko for forveksling, da begge brugere af navnet solgte den samme type varer.
Kilde: Højesteretsdom af 20. december 2016 i sag 262/2015.
Læs også
Vinderne af Intergrafs Young Talent Award 2025 peger på innovation, digital synlighed og bæredygtighed som nøgleelementer, hvis den grafiske branche vil gøre sig interessant for unge.
Et borgerforslag om at fjerne momsen på fysiske bøger er netop nu i gang med at samle underskrifter. Samtidig har Venstre meldt ud, at partiet støtter anbefalingen fra Kulturministeriets arbejdsgruppe om at afskaffe bogmomsen. GRAKOM opfordrer sine medlemmer til at bakke op om borgerforslaget.